Nå
men jeg læser Knausgaard 1000 år efter alle andre, og jeg har en fest
med det. Gud, hvor han hader kvinder og elsker Hölderlin.
Sammenligningen med Proust kan jeg godt forstå, mest fordi begge
hovedpersoner er så komplet latterlige i deres afgrundsdybe
selvoptagethed, at man må le. Mest fjollede romankarakter til dato. Han
skriver dejligt, men de essayistiske passager er godt nok noget af det
mest irriterende, jeg har læst, siden jeg skulle læse de forkælede
gymnasiedrenges ansigter til
skolefesterne, når de svedte af beruse, metadforlse og kritiserede velfærdsstaten
for ikke at pace dem nok, hvorefter de kørte hjem i en bil, de havde
fået af far, da de blev 18 og i sommermørket råbte efter mig "stop
krænkelseskulturen!" eller måske "vores samfund har ingen helte på grund
af den systematiske demaskulinisering i børnehavernes femi-regime!"
eller måske "hvem har noget coke!" eller måske simpelthen bare "fisse!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar