Det er første dag i Line Knutzons og mit Comedy-værksted ("Bare rolig, vi skal skrive tekster! Men de skal være sjove, hvilket er
det sværeste i verden – at lave regler for og bestillinger på. Vi gør
det alligevel! I alle komiske formater: Vits! Sketch! Farce! Komedie! Og
vi skal panderynkende studere sjovhed-kanonen, for måske faktisk at
lære noget, fra Gustav Wied til Jens Blendstrup - og hver dag skal vi se
mindst et YouTube-klip med Will Ferrell. Vi planlægger et ugelangt,
konstruktivt latteranfald. Kvalifikationer?
Lars Bukdahl er Danmarks mest komiske kritiker,
Line Knutzon er Danmarks grinagtigste dramatiker. LOL! Just kidding!") på Testrup Højskoles Tag og Skriv-kursus, vi begynder om ca. en time, alle, både lærere og kursister, er nervøse over deres sjovhed og mangel på samme. Jeg sluttede vore korte væksteds-intro i går aftes med denne lille tekst af Jens B, som der blev leet velvilligt og ligesom søgende af :
En tekst fra luske der ikke
kom med
Hjørneblødning
En dag blev heinos far
fundet død i et tog. Han havde kørte
rundt hele dagen uden folk havde set han var død. Han blev
begravet i stilhed. Heino sagde det var en hjørneblødning.
Han var gået ind i et hjørne
og var død fortalte han. Jeg vidste ikke man kunne
dø
af at gå ind i et hjørne.
Men det var jo heinos far så det
måtte han vide. I lang tid var jeg pisse bange når de
gamle passerede hjørnerne af deres gule hus. Jeg satte
stole op så der
ikke kom flere mørke vinkler. Der er da ingen grund til
at stå
stille derovre mor. Kom
da ind på midten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar