ved Line Knutzon et eller andet sted inde på Facebook (lige meget om ham, Frederik Cilus, der er inde i hende Kirsten Birgit (som jeg aldrig rigtig har fået hørt) er retfærdigt skurkagtiggjort eller ej):
"Frederik Cilius udtalte hos Clement at han ikke gad øve sig på sin
klarinet da han, støttet af den danske stat, gik på konservatoriet i
Danmark. Han gad først øve sig rigtigt da han kom på konservatoriet i
USA. Han sagde det henkastet, i en bisætning og jeg formoder han
henviser til det manglende sociale sikkerhedsnet i USA som tvinger folk
til at arbejde hårdere og øve sig mere = godt. #velfædissystemeterlavetaflort #USAUSA #bestcountry #hadervelfærd #barejegvaramerikaner #romantisering
Hvis Kirsten Birgit havde hørt dette interview tror jeg (håber jeg) hun
havde stukket ham med en høtyv i røven og sagt at han øjeblikkeligt
skulle flytte til USA med sit fine tandsæt som han gennem sin barndom
har raget til sig hos dansk skoletandpleje (som hans bedsteforældre
formodentligt har været med til at skabe da de selv havde prøvet at få
flere kindtænder hevet ud hos smeden)- han taler jo også godt engelsk
(støttet af den danske stat). Er formodentligt student (også støttet af
staten) og han har gået på rød babystue på DR og blå voksenbabystue på
24/7, så han ville kunne flytte til USA uden at få problemer. Han kunne
også bytte liv med en amerikaner. Jeg kender flere amerikanere der
ville skære deres arme af og spille med de resterende blodige stumper på
deres klarinetter og harper, for at kunne gå på konservatoriet i
Danmark og som ville øve sig 10 timer dagligt i deres egen blodpøl.
Frederik er ikke den første kunstner der støttet af staten benytter
lejligheden til at håne andre kunstnere der er støttet af staten. Man
ser det ofte. Først udnyttes alle kanaler og systemer samfundet har
stillet til rådighed for dem, og når de er klar til at stå selv, bliver
de modtaget af det private erhvervsliv (som jo også er kært og svært at
stå for) med åbne arme, hvor de kan få sig gode og indbringende jobs som
værter, konferencier og elskelige klovne. Og blændet af store
honorarer, gratis buffeter og jammerlige ulyksalige frynsegoder, glemmer
de hvor de kom fra. I hvert fald husker de kun de få dårlige oplevelser
de havde på deres vej. F.eks. har de alle øjensynligt haft den samme
grusomme og traumatiserende oplevelse, nemlig at møde en arbejdsløs
skuepiller der åbenbart huserer i de Københavnske gader, der BÅDE var på
a- kasse og gik til yoga. Samtidigt! Tag ikke fejl, jeg elsker også
Kirsten Birgit, jeg elsker at staten støtter denne fiktive karakter og
selvom jeg ikke altid er enig, er hun p.t. den vigtigste vagt hund vi
har i det danske hundehus og jeg håber at Frederik sammen med Rasmus
bliver betalt rigtigt godt, for det fortjener de. Til sidst – nu jeg er i
gang med at fylde flaskeposten op- så vil jeg bare sige, hvis nogen
lytter, at jeg er så JAMMERLIGT træt af at kunstnere pr definition er
nogle venstreorienterede følelses idioter der sidder i rundkreds og er
på STØTTEN. Hvordan er det den STØTTE adskiller sig fra Frederiks
løn???? Eller politikeres løn? Menes der A-kasse? For en kunstner som
mig kan jo slet ikke være med i en a-kasse da mit arbejde ikke kan
opgøres i timer? Så det kan jo ikke være det der menes? Menes der med
STØTTE at jeg får løn for at skrive et manuskript?? Eller er det at jeg
indimellem har fået legat? Den snak kan vi godt tage, men det bliver i
en mørk gyde en sen nat hvor man er velkommen til at medbringe våben for
det gør jeg. Og hvad helvede er det for en rundkreds der ustandseligt
henvises til? I øvrigt er jeg ikke venstreorienteret! Jeg er heller ikke
højreorienteret. Men lige det er nok for svært for folk som Frederik at
forstå. At man faktisk kan være ingen af delene. #elskerkirstenbirgit"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar