En anden pris vi gerne priser!

er Michael Strunge-Prisen, der i nogle år jo har været bog nr. 2-prisen og som i år (overrækkelse på torsdag i Gyldendals gemakker, sådan cirka det modsatte af Smallegades fortov) går til Caspar Eric, TILLYKKE;  for langdigtet Nike, 2015, hvilket det ville være virkelig dumt at klage over, når nu bogen er og bliver skidegod, selvom CE mildest talt ikke har ude af vælten, herunder pris-vælten, siden han debuterede i 2014 med 7/11 (endnu tidligere, i 2013, var han nomineret til Bukdahls Bet for en pdf-samling), hvilket han da også selv udmærket er klar over, som det med al besværgende klarhed fremgår af hans takke-opdatering på Facebook:

"Jeg har vundet en pris som jeg er meget stolt af. (Jeg er også stolt af Blixenprisen) Men mest af alt er jeg stolt af lille NIKE som jeg aldrig kunne have skrevet hvis ikke jeg havde haft så mange gode støttende mennesker omkring mig også og især i de perioder hvor ting virkede mest mørke og nærmest umulige at komme tilbage fra og jeg er også bare en lille person men den kærlighed virker vigtig for tiden altså den grundlæggende kærlighed så tak for den og tak for at jeg lever i et samfund hvor min krop kun i symbolsk popkulturel forstand hele tiden dømmes til døden (YES HOLLYWOOD i am looking at you with my limping Sauron Heart) og tak for at jeg i hvert fald i litteraturen gerne må have nogle følelser som der ikke er plads til så mange andre steder hvis man fx er en af dem der gerne bare vil efterlade lykkens projekt hvor den hører hjemme i et skab på en togstation hvor alt er gået i stå (Ringsted?) og jeg vil også gerne sige at jeg ved godt at jeg fylder meget at der ER øjne rettet mod min Johnsonske permanente catwalk og jeg prøver at tænke på det og smide hænder i alle mulige retninger og det hjælper fx har universet udvidet sig og hvad er der at gøre ved det (en masse) andet end at prøve også at lade de rum hvor vi kan trække vejret træk (skud ud RESPIRATOR der reddede mit liv før det fandtes) træk vejret"