The Twin Peaks-Helle Helle Connection

Helles version af

"The Owls Are Not What They Seem"

i Hvis det er

klippet til sangtekst af Kristina Holgersen til hendes temmelig fine plade (og ledsagebog af samme navn) To slags mørke (omtales nærmere i Bogholderiet i WA Bøger på fredag, find den på Spotify):

Ofte går jeg med sådan en undren,
det kan også være en uro, uden at kunne placere den.
Jeg har desværre ingen andre eksempler på stående fod.
Bortset fra i dette nu, hvor uglen fra tidligere giver et desperat skrig
i det fjerne.
I det fjerne.
Der er noget, der foruroliger mig, jeg ved ikke hvad.
Måske det bortkomne tyggegummi.
Men også selve det fejlslagne kast,
at jeg ikke kunne styre mit håndled. Jeg kan have fået gigt.
Så er der risikoen for at skulle gå meget længere uden vand,
i det hele taget at skulle gå i svuppende sko.
Fortløbende sidde her i mørket og vente.
Men også udsigten til, at hun kommer tilbage.
Nu skriger uglen igen, og så slår det mig.
Det er da ikke uglen.
I det fjerne.
Det er da ikke uglen.
I det fjerne.
I det fjerne.