Laus Strandby Nielsen: Når det er mørkt, bliver det lyst. 64 sider. 150 kr. Gyldendal.
Danmarks bedste ukendte digter stiller i sin nye, gnistrende
veloplagte samling dette akutte spørgsmål til sin ikke-læser: "Kan
krimierne reparere tiden når den engang går i stykker og bliver til
skarpe splinter du kan pille ud af det lig du bliver engang?"
Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden. 464 sider. 299,95 kr. Gyldendal.
Thara, hovedpersonen i Kirsten Thorups nye, suverænt uformelige roman,
kan ikke hjælpe sig selv og heller ikke andre og slet ikke sin højt
elskede datter; læseren kan virkelig ikke holde hende ud, men endnu
mindre kan han og hun få nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar