Jokums 2 skrivemaskiner

(fra interview med Jokum Rohde (hvis nye roman Trianglen, jeg med en vis, ulykkelig skepsis anmeldte i WA Bøger i fredags) i Berlingske ved Jeppe Bangsgaard)

"Jokum Rohde har to elektriske skrivemaskiner.
På den ene, en hvid Canon QS 100, skriver han sin dramatik. Her er »Nero« (1998), »Pinocchios aske (2005), »Darwins testamente« (2008) og hvad de teaterstykker, der har gjort ham til en af vores mest markante dramatikere, ellers hedder, blevet til.Den anden, en støvetblå Olivetti ET Personal 55, tager han frem, når han udøver den del af sit virke, der i dag er mindre kendt: romanerne.»Det var på Olivettien, det lykkedes for mig at skrive første gang som 21-22-årig. Jeg gik på teatervidenskab og havde forsøgt at skrive »Jonas' Bog«, siden jeg var 18,« siger Jokum Rohde om den roman, der blev hans litterære debut og udkom i 1994.Det er også på Olivettien, han har skrevet »Trianglen«, der udkommer onsdag. En roman om kunst og besættelse af kunst - ikke mindst teater. Om at fare vild i livet, om flugt og om at forsøge at finde tilbage igen.
Om sex, tinnitus, David Bowie og Berlin. En bog, der blander drøm og virkelighed, fiktion og selvportræt.Det vender vi tilbage til. Vi begynder ved arnestedet: Skrivemaskinen.
»Man skal være parat, når man skriver på skrivemaskine. Der er kun én vej, og det er frem. Det at arbejde på computer er derimod en underligt postmoderne oplevelse af, at man med en mus hele tiden er lige så meget på side ét som på side ti.Man kan rette løs på side to, fire og fem i stedet for at sige, at man skal nå ned til side 20. Når jeg skriver på skrivemaskine, er jeg ikke nogle andre steder end ved det, jeg er i gang med. Det giver mig mere adrenalin, gør mig mere på. Jeg er kun dér, hvor sproget er nået til. Og så kan jeg bare godt lide lyden af, at der bliver lavet tekst.
Skrivemaskinen bruser. Lyder som et tog.« Men der er et problem ved Olivettien: Den er for langsom, når han skriver dramatik.»
Den kan simpelthen ikke sætte bogstaverne hurtigt nok. Det kan den anden. Dramatik skal skrives i realtid. På den måde bilder jeg mig ind, at jeg kan mærke publikums tilstedeværelse. Jeg forsøger at synkronisere mig selv med oplevelsen af stykket. Jeg tror på, at jeg kan mærke, hvis en scene er ved at gå i stå, fordi jeg forsøger at skrive den lige så hurtigt, som den vil blive spillet.« Den hurtighed gælder ikke Jokum Rohdes prosa.
Eller som han selv siger: »Jeg er den hurtigste dramatiker overhovedet, men prosa tager mig SÅ LANG TID!« »Trianglen« er da også hans første roman i 15 år, og han er gået til og fra den i fem år. Mellem stykker som »Manson« (2011), »Har-har De set min kone?« (2013), Radio 24Syvs julekalender »Djævelen i Karla Strauss« (2015) og »Kong Arthur«, der har premiere i Ulvedalene senere på måneden
.»Som dramatiker er jeg hæmningsløs. Når det gælder min prosa, er jeg hypernervøs.Det burde ikke være sådan, men for mig er det to distinkt forskellige spor. Det er næsten to forskellige identiteter,« siger han.