Tak, Søde Jan*

og Rare Thomas og co. i Statens Kunstfonds Litteraturudvalg**, der har givet mig et arbejdslegat til at skrive en efterfølger til Generationsmaskinen, som jeg i min ansøgning reklamerer for således:

"Jeg vil gerne ansøge om et arbejdslegat til at skrive en opfølger til min bog Generationsmaskinen. Dansk litteratur som yngst 1990-2004 fra 2004 – med arbejdstitlen Søgemaskinen. Dansk litteratur som yngst 2004-2017 (forhåbentlig ikke 2018, selvom det passer bedre= 2 x 14 år).

   Konceptet vil grundlæggende være det samme både systematisk generations-fundamentalistiske og usystematisk attituderelativistiske som i 2004-bogen: 1. Fremgruble forskellige måder at organisere de debuterende (= yngste) digtere fra perioden på og kritisk undersøge de måder, de faktisk  er blevet organiseret på (Generation Etik fx) og mere eller mindre frivilligt selv har organiseret sig på, både typologisk og kanonisk. 2. Portrættere alle (som i A L L E, dvs. arbejdende indenfor ALLE genrer og tilhørende og ikke-tilhørende ALLE kliker) i mine øjne dagsordensskabende og betydelige og værdifulde og skidegode og bare læseværdige debuterende forfattere/forfatterskaber i perioden - fra Rasmus Hallling Nielsen (hvis undergrundshæfter 2002-2004, jeg ikke havde opdaget dengang), til Andreas Pedersen, der debuterer her i foråret 2016 på Gladiator (men som for længst er præ-debuteret i Hvedekorn og Forfatterskolens Afgangsantologi).
  Det er ikke, som om debutanterne og debut-litteraturen siden 2004 ikke er forsøgt portrætteret og kortlagt i avisartikler, tidsskriftsessays, antologier og som del af større undersøgelser af moderne litteratur/poesi (i Marianne Stidsens Den ny mimesis, 2015, læses et enkelt værk af en post-2004-debutant, i Peter Stein Larsens Poesiens ekspansion og antologien Dansk samtidslyrik, også 2015, en hel del), men ingen har på den store skala forsøge at skrive (multi)generations-monografi og talent-encyklopædi.  

  Men hvorfor er det nødvendigt og meningsfuldt at skrive sådan et monstrum atter? Lad mig citere mig selv fra første side af forordet til Generationsmaskinen:

  ”Det er (…) bogens præmis, at halvfemsernes og nullernes yngste litteratur, i al enkelhed defineret som debutanter poppet op og frem siden ca. 1990, er værd at bruge ordentlig og meget tid på, og at det ikke bare er meningsfuldt, men nødvendigt at forsøge et kvalificeret, differentieret og ekstensivt overblik, mens samtid er. Så kan og bør senere tider foretage deres skrappe og nådesløse sorteringer, men der skal jo for syv søren være noget at sortere i. For nu bare at tage de nærmeststående årtier så har jeg da mere end én gang bandet over fraværet af kritiske kataloger over halvfjerdsernes og firsernes litteratur som yngst: Hvordan skulle en litteraturinteresseret anno 1980 få nys om Viggo Madsen og Eske K. Mathiesen (eller bare Peter Laugesen), og hvordan skulle en litteraturinteresseret anno 1990 få nys om T.S. Høeg og Bo hr. Hansen (eller bare Pia Juul), og hvordan skal en litteraturinteresseret anno 2004 få nys om nogen af dem (bortset fra Laugesen og Juul), men nu er der en mulighed for, at han/hun i det mindste kan få nys om Lone Munksgaard Nielsen og Kaspar Kaum Bonnén. Desuden så burde samtidslitteraturen pr. definition interessere samtiden, hvis den altså er interessant, hvilket jeg hermed påstår, at den er. Og nogle gange handler samtidslitteraturen endda rent faktisk om – og med! – samtiden.”

  Det sidste er kun blevet endnu mere sandt i mellemtiden, med Yahya Hassans stratosfæriske 2013-debut og den forøgede opmærksomhed på – og udadvendte aktivisme fra – unge forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Bjørn Rasmussen og Caspar Eric med flere.
  Jeg vil også gerne i den nye bog revisitere de to generationer (”1990-1996: den regelrette halvfemsergeneration” og ”1996-2004: den kaotiske degeneration”) og alle undtagelserne fra Generationsmaskinen,, og fortælle de gode og dårlige historier om, hvad de har gået og bedrevet siden sidst (og måske endda også revidere nogle af skråsikkerhederne fra første gang rundt). Men det primære, laser-bebrillede fokus vil klart være på Det Nye og De Nye (som jo imidlertid alt andet lige finder sted dybt dialogisk determineret af Det Gamle og De Gamle, som derfor ikke kan lades uomtalt(e) selvfølgelig).

  (...)
  Jeg håber, I vil støtte arbejdet med min maskine nr. 2; jeg glæder mig sådan til at konstruere den og ikke mindst opleve andre benytte sig af den."

- i betragtning af, at Lagermand Lundmes forfatterskab (hvis seneste kapitler jeg til gengæld har været glad(ere) for) afvises brutalt og summarisk i Generationsmaskinen, hvor Sonnergaards forfatterskab skildres som en begyndende forfaldshistorie (der ifølge mine anmeldelser og andre offentlige udgydelser kun er gået yderligere ned ad bakke siden), er det sgu da meget sejt gået, at de og co. har givet mig penge til at skrive en fortsættelse,

SOM JEG HÅBER, AT I, BLOGLÆSERE, HOLDER MIG, MASKINISTEN, FAST PÅ!

*
(fra 2009-interview med Jan Sonnergaard om 80'ernes København)

Floss
”Floss var dengang et af de nye steder, ret hårdt og lidt skræmmende. Musikken var hård og der var spejle alle steder. Det var musikstedet, hvor man hørte den nye livebootleg med Bowie på fuld drøn og tænkte på hvor fremmedgjorte man egentlig var, eller hvad man nu tænkte. Og så de cool mennesker. I dag kommer der stadigvæk et hav af rockmusikere og digtere. På den måde har stedet ikke ændret sig særlig neget siden dengang. Men i dag er der mere hyggeligt selvom musikken stadigvæk spiller en kolossal rolle. Måske er det den bedste bar i hele landet, og det sted der minder mest om Berlin. Jeg er jo blevet en gammel svinger, så jeg kan ikke tåle at sidde og drikke til kl. 3 om morgenen. Been there, done that.”
”Søde Jan”
”Jeg er i øvrigt blevet hædret af Floss, De har opkaldt en cocktail efter mig. En ”Søde Jan” som er ”sød og stærk” lige som mig. Hovedingrediensen er grappa, og så er der rom, vodka, marchino, cointreau, angustura, isterninger og et cocktailbær. Og så et knivspids kokain (som man ikke skal regne med at få i praksis).”


**

Legatudvalget for Litteratur

• Tomas Lagermand Lundme (formand), forfatter og dramatiker, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
• Jan Sonnergaard, forfatter, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
• Juliane Wammen, oversætter, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
• Kamila Slocinska, illustrator, udpeget af kulturministeren
• Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter, udpeget af kulturministeren

- toilettet på Floss