- lyrikanmelder gennem 117 år på Berlingske, som i dag giver Scarykost 5 stjerner:
* * * * *
ledsaget af mange glade og begejstrede, sande og præcise ord, blandt andre disse (anmeldelens sidste del):
" (...) det vildt vrængende og hadsk rablende er en vigtig side af Cecilie Linds
tekstunivers, hvor »Kære Scarykost« -sporet krydser et mere
dagbogslignende spor eller et spor af henkastede one-liners, der spænder
fra det rent pjattede, »en nøgen alf er minibar«, til de hastigt
henkastede aflæsninger af sindstilstande, »jeg bokser lige lidt med
mismod«. Sprog-og humørskalaen i »Scarykost« spænder fra mismodet og det
desperat vrængende til det overstadigt rablende på kanten af den rene
nonsensglæde eller til en meget nutidig version af det romantiske digt:
»hævnen er sweet stof, og min sukkerrøv byder sig til, jeg er strut, og
pastelvorter, jeg begejstrer et blik og giver mig hen til hænder der
happens to be yours ivrige poter« Som et modspil til
spiseforstyrrelsestemaet er den glubske sprogappetit i Cecilie Linds
tekster slående. Forfatterens poetiske strategi er en form for
indfaldstummel og kaos. Det går over stok og sten på lange stræk, og når
ordgaloppen bliver vildest, må læseren som en slags sprogets
rodeorytter anstrenge sig til det yderste for ikke at blive kastet af.
Men det lønner sig at hænge på.
Hvor er
der tryk på de sproglige voldeligheder »mod den almindelige tale« i
»Scarykost«. Hvor er der euforisk kraft i sprogglæden."
Jeg "elsker" også Jørgen Johansen, der gav min Trakl gendigtning på Rosinante 6 stjerner. Men min kærlighed til dig daler for hver dag, du ikke svarer. (Forsmået kærlighed.)
SvarSletPS. Jeg er begyndt at tro, at du har noget at gøre med Cecilie bag min ryg...
SvarSletDet er da også nogle helt forrygende, fantastiske, finurlige eksempler, Jørgen Johansen bringer. Den bog må jeg have fat i, og det kan kun gå for langsomt. Jeg kan allerede forlods love, at jeg melder mig i koret af begejstring.
SvarSletDet er faktisk kun 97 år, han har arbejdet som anmelder på Berlingeren.
SvarSlet