så er der nyt fra Litteraturkritikernes Lav:
Kritikerprisen 2015 tildeles Ursula Andkjær Olsen for digtsamlingen 'Udgående fartøj' med følgende motivering:
”Vi har længe haft øje for Ursula Andkjær Olsens poesi. Hun var nomineret til Kritikerprisen i 2004 med 'Ægteskabet mellem vejen og udvejen' og igen i 2006 med 'Skønheden hænger på træerne'.
Kritikerprisen 2015 tildeles Ursula Andkjær Olsen for digtsamlingen 'Udgående fartøj' med følgende motivering:
”Vi har længe haft øje for Ursula Andkjær Olsens poesi. Hun var nomineret til Kritikerprisen i 2004 med 'Ægteskabet mellem vejen og udvejen' og igen i 2006 med 'Skønheden hænger på træerne'.
Udtrykket ’udgående fartøj’ kender man fra maritimt sprog, hvor man
taler om ud- og indgående fartøjer, når skibe sejler ud og ind ad
havnen. På bogens bagside ser man en slags udgående fartøj, nemlig
Sophia Kalkaus værk, ’Sarkofag’ fra 2004. En sarkofag er en kiste, ordet
betyder kødædende, et sted, hvor kødet ædes. Man kan tale om Ursula
Andkjær Olsens digtsamling som et kødædende sted. Et sted, hvor læseren i
en eller anden forstand bliver spist og spyttet ud igen. 'Udgående
fartøj' er en bog om sorg og tab. Men værket taler ikke med det
psykologiske sprog, der efterhånden er blevet fælleseje, når vi taler om
at sørge og miste. Sorgtalen i 'Udgående fartøj' er den vrede og
uforsonliges: ”jeg er en stenhård kuglebærer/jeg er en stenhård
kuglebærer/jeg er en stenhård kuglebærer/kom ikke til mig med jeres
bløde shit”. Værket taler tillige den positive psykologi ret imod: ”had
dig selv/ som du hader din næste”.
Det handler om ikke at ville befries for sorgen og tabets smerte. Om ikke at blive hjulpet af den bløde hånd. Om ikke at ville gøre sorgen mindre ved at komme igennem den. I stedet kan man laste sig med tabet, gøre sig selv til en sarkofag, et udgående fartøj, lastet med sorgens tunge kugler.
Værket insisterer på det svære. På at vi som mennesker er fremmedgjorte fra begyndelsen, at vi begynder med en adskillelse. At vi altid skal miste. At vi mister barnet, idet vi får det. At et møde er forudsat af et tab.”
Kritikerprisen overrækkes sammen med Georg Brandes-prisen, der går til Hans Otto Jørgensen, den 14. april 2016 kl. 17.00 på Hovedbiblioteket i Krystalgade, København K. Alle er velkomne!
Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Dennis Gade Kofod for romanen Nancy (Rosinante) og Hanne Højgaard Viemose for romanen Mado (Basilisk).
Sidste års modtager af Kritikerprisen var Harald Voetmann for romanen Alt under månen (Gyldendal).
Det handler om ikke at ville befries for sorgen og tabets smerte. Om ikke at blive hjulpet af den bløde hånd. Om ikke at ville gøre sorgen mindre ved at komme igennem den. I stedet kan man laste sig med tabet, gøre sig selv til en sarkofag, et udgående fartøj, lastet med sorgens tunge kugler.
Værket insisterer på det svære. På at vi som mennesker er fremmedgjorte fra begyndelsen, at vi begynder med en adskillelse. At vi altid skal miste. At vi mister barnet, idet vi får det. At et møde er forudsat af et tab.”
Kritikerprisen overrækkes sammen med Georg Brandes-prisen, der går til Hans Otto Jørgensen, den 14. april 2016 kl. 17.00 på Hovedbiblioteket i Krystalgade, København K. Alle er velkomne!
Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Årets øvrige nominerede var Dennis Gade Kofod for romanen Nancy (Rosinante) og Hanne Højgaard Viemose for romanen Mado (Basilisk).
Sidste års modtager af Kritikerprisen var Harald Voetmann for romanen Alt under månen (Gyldendal).
Jeg kan ellers godt lide frk. And og læser gerne hendes blok. Men jeg har ikke lyst til at blive spist og spyttet ud igen af et kødædende sted. Der må da findes nogen piller mod den form for kannibalisme, der spiser læsere. Jeg kan også være en stenhård kuglebærer, når det stikker mig!
SvarSlet.... undskyld.... BLOG
SletDet er vist en overlæsning af Sylvia Plath, ser det ud til
SletPS. Rigtige kuglebærere, bærer til venstre. Det er jeg sikker på at Ursula er enig i.
SvarSlet