Fernisering tirsdag den 22. marts, kl. 19-21 for mindeudstilling for Jørgen Sonne frem til 31 . marts 2016
Næstved Kunstforening og StORDstrømmen har arrangeret en mindeudstilling for poeten og billedkunstneren Jørgen Sonne, som i september 2015 døde kort før sin 90- års fødselsdag. Udstillingen har eksempler på Jørgen Sonnes kunstneriske skabninger i form af collager og montager samt små skulpturer.
Ved
åbningen af udstillingen kl. 19 vil digteren, anmelderen og
Hvedekornsredaktøren Lars Bukdahl fortælle om Jørgen Sonnes
forfatterskab og læse op af hans digte - også de seneste efterladte
digte, som blev publiceret i sTORDstrømmen Antologi 2015 og delvist
genoptrykt i det første Hvedekorn i år med 2 nye tilføjelser.
Jørgen Sonnes forfatterskab fornyede dansk litteratur og er væsentligt for det modernistiske gennembrud
efter Anden Verdenskrig sammen med forfattere som Klaus Rifbjerg, Ivan
Malinovski og Uffe Harder. Han debuterede i 1950 med Korte digte midt
under hereticanernes dominans af dansk litteratur. I modsætning til
Martin A. Hansens og andres afvisning af europæisk modernisme til fordel
for middelalderlig nordisk mystik er Sonne fra starten en lærd og
lidenskabelig digter, der er kunstnerisk forbundet med den
internationale modernisme ved for eksempel Ezra Pound og de franske
surrealister, som han selv har oversat.
Jørgen
Sonne var Danmarks måske mest vidende og vidtfavnende forfatter med
over 50 udgivelser bag sig, og hans digte knytter historie og nutid
sammen i sanseligt tætte billedstærke forløb med masser af bidsk humor.
Tematisk sender de en på omfattende rejser i jeget, kulturhistorien,
erotikken og sørme også politikken.
Han er forandringens digter og med vilje ikke
noget for fastholdere. Han skriver på utallige versemål med sin
karakteristiske rytme- og lydunderstregende skrift:
- Kim eller stamme, blomst eller frugt, blot Væksten
blot hvad der stadig åbnes og gror, ejer livet
(Fra I en levende tid, 1952)
Venlig hilsen
Thorvald Berthelsen
Det er rigtigt, at Sonne var meget vidende - om næsten alt, hvad der havde med digtning at gøre. Og han havde en god smag. Han var også en mega krukke, men det var bare det, som personen Sonne var, og alle accepterede det. Husker en dag, hvor han sagde til mig: "Rolf, hvorfor er du så mortibund," - havde aldrig før hørt ordet - men det betød (dødsfikseret). Jeg svarede: "Måske fordi vi en dag skal dø!" Det passer mig ikke så godt. Jeg elsker livet, hvor besværligt det end er. Jørgen Sonne svarede: "Nåååå, jahhhhh!"
SvarSletHavde du osse en tomatplante ved ham?
SvarSletNej, men en håndtam banan. God påske.
SvarSlet