onsdag den 30. marts 2016

Press Ex, Ionist!

Ekspressionist-aftenen i selvsamme Politikens Foredragssal, hvor den første ekspressionist-aften blev afholdt 12. februar 1919, var meget forrygende vellykket - mest og ekspressivest overrumplende var nok Nils Göndahls prægtige, decideret publikumsudjagende - avantgardepræmie dér! - violinshow. Og apropos Peter Nielsens vrøvl om uvildskaben i ny litteratur i almindelighed og nye danske langdigte i særdeleshed var det for dette uvildige publikumsmedlem slående, at lige meget hvor fint kraftfuldt og pågående Asger Schnack og Jacob Skyggebjerg oplæste tekster af Bønnelycke og Frederik Nygaard - og bravo til dem! - så befandt Cecilie Linds og Rasmus Hallings oplæsninger af (fragmenter af) egne langdigte sig i en helt anden, seriøst stratosfærisk, kvalitativ sfære; hvad angår DK-poesi og -avantgarde (selv hvis vi tæller 1922's enlige, flammende svaler, Broby og Momberg, med) KNOCKOUTES 1910'erne af 2010'erne.


  

fotos: Gita Pasternak

Ingen kommentarer:

Send en kommentar