17-åriges FARLIGT geniale debuter - Yahya Hassan & Vi må være som alt.
Yahya kom på Forfatterskolen, men viste sig ikke, solgte 100.000 og tog hjem til Aarhus og sidder nu i fængsel ...
Henrik havde gået på Borums kortvarige præ-Forfatterskole, solgte ikke en skid og fik knap nok anmeldelser og kom på Kunstakademiet og udgav ikke en ny bog i ti år; hans bidrag til Gyldendals generationsantologi Platform. Tekster og billeder fra '80 (der udkom i 1981 og som jeg åbenbart har indkøbt i 1985, 17 år gammel), redigeret af Søren Ulrik Thomsen, Synne Rifbjerg m.fl., består dels af poesi - frem for alt minimal-klassikeren:
jeg samler 1 sten op,
og lar den falde i gråt vand,
jeg har forandret verden
jeg går over sneen
føddernes aftryk ligger tilbage,
jeg har forandret verden
fordi jeg berører dig
bevæger du blikket 7 millimeter i min retning,
jeg har forandret verden
- og dels af billedkunst: Èn side dokumenterer, med fotos og et dokument, en aktion signeret "victor hall/henrik s. holck/ strøget (v nygade teatret) københavn/ 4,5 - 1980", hvor Hall og Holck tegnede hvide krydser på tre fliser, fjernede fliserne (straks eller et stykke tid efter?) og fik en regning på kr. 652,00 fra Stadsingeniørens Direktorat (via Københavns Politi) for "Istandsættelse af flisebelægning, opbrudt den 15. maj 1980"
Det er vigtigt at pointere at jeg fik alle de anmeldelser jeg skulle have circa 15-20 over halvdelen negative. men mange interviews. Det var strunge og jac kede af, fordi de var ikke kun 17 og blev ibnrterviewet, men de kom jo efter det siden. Borum var ikke en skole. Jeg tror ikke på skoler, det var 6 søndagsmøder. og færdig. Jeg forstår Hassan.
SvarSletProjektet med fliserne var en Kunsthappening der tog 4 måneder, de fliser var meget svære at få hul på og pillet op, en af os fik politiet fat i, og en anden gang forsøgte 4 fyre at arrestere og tæve mig, det lykkedes mig at løbe fra dem hele vejen ned af strøget.
Vi gik på Robert Jacobsens skole Mur og Rum, så det var et udsmykningsprojekt.
Jeg har en super 8 film med det.
Hele ideen var at lægge græs, natur på strøget. En dag kom vi i solskin med en legevogn med græstørv fra dronningens arealer, lidt ala solvognen, og græsset fik lov at ligge en uges tid. Filmen dokumentere at stort set kun Hunde registrere det, de er jo også tættere på naturen end deres far out ejermænd.
TAK FOR INFO-BOKS, Henrik! Og grandiost projekt!
SvarSletVed ikke, om der er en connection, men claus ejner har netop på Twitter og Facebook publiceret dette digt:
SvarSletjeg er ikke en klovn
jeg er kunstner
det er en alvorlig business
jeg sælger luft
der er tungere end tre fortovsfliser