lørdag den 19. marts 2016

DT'S DAG

Første digt i Dan Turèlls fortrudte debutsamling Vibrationer, 1966:

DAG

Hvilke beske vilkår
dette landskab byder os!

Blikke af salt og blod,
solstråler gennem glasset.

Dage af opgivelse,
smerte rindende i kødet,

varmt: en klæd forrådnelse:

opløsningen end nærmere

i denne tid af askedryp,

ugens ruiner, hvori kun

endnu vinden lever svagt

efter svidende løb mellem barriérer.

Gennem vægge intet at se,

ingen udsigtspunkter:

tårer på knust granit,

langsomme bevægelser i tågens

fastfrosne horizonter. Og langsom

improvisation på tasterne;

umærkeligt nær: tørre ord,
smuldrende gennemvundne

af jordbundens defaitisme.
Passage gennem dagene

med træthed over alt.
Dage af spredt, formålsløs bevægelse

 i regn og gader.

1 kommentar:

  1. jaja... det skal jo lette et eller andet sted fra

    SvarSlet