Kanten går planken ud - NEW MAGAZINE!

 
Nye litteraturtidsskrifter sker! Og det gør mig som redaktør for et urgammelt et helt barnligt overstadig.

Digteren Mikael Jospehsen har udsendt første, imponerende nummer af et nyt lit-skrift, som han kalder uDkAn t med stor D og A (udkant@youmail.dk, 100 kr. pr. stk.). Fra redaktørens forståeligt stolte forord:

"(...) som navnet antyder er vi en anden stemme, en stemme fra udkanten, men ikke en modstemme til det mere etablerede København, vi er en medstemme. Udkant skal forstå på mange måder, vi er også talerør for det anderledes sind, man kan være udkant på mange måder. Vi trykker det fedeste."

Både kendte og ukendte og semi-kendte digtere bidrager med både skidegode og pænt gode og OK gode tekster, det samlede kompagni: 

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Marlene Jakobsen

Vagn Remme

Viggo Madsen

Søren Kaare Petersen

Cecilie Lind

Jørgen Waasilefsky

Albert Hytteballe Petersen

Erik Trigger Olesen

Kenneth Krabat

Rune Kjær Rasmussen

Ole Knudsen

Klaus Høeck

Andreas Pedersen

Cindy Lynn Brown

& Mik J himself -

Fra Marstrand-Jørgensens bidrag, den bedste Kunstfond-reklame:

"I alle de år jeg følte mig udenfor, fortalte jeg mig selv, at det ikke betød noget. Da jeg fik mit første legat var jeg ved at græde af glæde og skam. Da jeg fik det tre-årige var jeg bange for, at der var sket en fejl. Jeg ventede på, at de ville ringe mig op og siger: Undskyld, det ikke til dig. Da jeg fik brevet fra Kunstfonden hoppede jeg op og ned og skreg af glæde. Jeg var lige blevet skilt, jeg boede alt for dyr med mine to børn. Min ældste datter var fire år. Er det lige så godt som at få en hund? spurgte hun. Det er meget bedre, svarede jeg."

Og redaktørens perfekt socialpatetiske digt på bagsiden (måske fra hans kommende Gyldendal-digtsamling KNÆK, i hvert fald fra samme digteraptus):

"Jeg tænker på hvordan du har det
nej, jeg tænker på hvordan
jeg har det uden dig
jeg har det godt tak
sygeplejerskerne er søde med nålen
og jeg har fået lange
underbukser på
det er jo blevet vinter og koldt i rygerummet
hvor jeg bygger en galge
af skodder
du skal hænge i
det siger jeg naturligvis ikke til overlægen
så ryger jeg på stue med de farlige
og risikerer strøm gennem mig
og at savle i småkagerne
som kan være beskeder fra intelligent liv på andre
planeter
hvis jeg skal sige noget
så er det
at
dagene da går"

- Kant derudad!