VAMPYRAND!

var din bedre titel til tirsdagens Hvedekornsoplæsning FANDEN I VISDOMSTANDEN - HVEDEKORNS FEBRUAROPLÆSNING, og af samme grund: datoen er ANDEN I ANDEN, you dig?

Klokkeslættet er 20:00, venuet er Rosinante&Co, Købmagergade 62 -

- lige præcis Peter-Clement Woetmann har desværre medlt afbud, fordi han har noget vigtig dramatik going on i Aarhus, og det må selv poesien have respekt for, til gengæld vil verden for første gang høre den nærtbeslægtede, hemmelighedsfulde Louis Walter Wolf oplade sin røst! Resten af oplæserne, alle bidragydere til Hvedekorn 4, 2015, bliver ingen som helst ringere end:

Signe Gjessing

Tamara Nyvang Bredevang Andersen
 
Anders Gamst Skov
 
Sternberg
 
Christian de Groot-Poulsen
 
Louis Walter Wolf
 
Amalie Smith
 
- jeg billedsøger på 'vampire duck': 




- fra Louis Walter Wolfs langpoetiske tekst, "Rijeka!:

-->

"Det er ikke til at fatte, at havet bare bliver ved. Nogengange løber landskabet sammen med en tanke. Nogengange er det nok at købe appelsiner, frisk fisk og lidt pasta. Det kan være at regnen holder op. Markiserne lyser i den skarpe sol.

Der er en duft af timian og en salt brise ude fra havet. Der er måger og der er duer og et sted på himlen er der en sværm af fugle. Er det svaler?

Træet i døren slår revner i solen. Der er appelsintræer og på trappens trin ligger figner. De dufter stærkt i den bagende sol. Mine hænder er knyttede som sole.

Det har aldrig regnet og det skal aldrig regne igen. Ude på havet, de hvide sejl står i den stille vind."

Smørrebrød, korrekt skåret

Jeg kom til helt at smadre opsætningen af Peter-Clement Woetmanns indtagende kærlighedsdigte om smørrebrød i Hvedekorn 4, 2015, opdager jeg alt, alt, ALT for sent, dvs. i dag, og jo bare fordi jeg glemte tilbagetjekke copy-pastingen fra en Messenger-meddelelse (tilbagetjek ALTID) og fejlagtigt troede,. jeg HAVDE sendt en korrektur til PC, dårlige, dårlige, DÅRLIGE undskyldninger! Her er digtserien, som den skal se ud, print venligts ud og (KØB BLADET OG) og lim den ind på side 5-6:

-->

Kærlighedsdigt #1

vi vågner som to 

nysmurte æggemadder

på et stejlende hvidt

et glitrende blidt

stykke sølvpapir

og det føles som om

følelserne ligger

som små klatter majo

i denne lysende dag

Kærlighedsdigt #2

du går ud på terrassen

ud under solen

nøgen som en radise

som jeg skær i tynde skiver

til sommersalaten i køknet

der er heller ingen

skyer

på himlen

agurken er grøn

rygeosten hvid

og dine øjne er hele tiden blå

Kærlighedsdigt #3

her et sted i danmark

har nogen lagt et hus

som altid griner fjoget

du samler urter

og kærtegn

nede ved vandet

jeg piller rejer

æg og kartofler

og lægger mit hoved

ind til dit hjerte

på samme måde

som rejerne

ligger på maden

og lyser

Kærlighedsdigt #4

jeg ved virkelig ikke

hvad jeg skal stille op

med roastbeef

peberrod

og ristede løg

andet end

at lægge det godt til rette

med remoulade

på det friske rugbrød

vi bagte i morges

Kærlighedsdigt #5

i nat

ku’ jeg ikke

tænke på andet

end stjerneskud

dit hår er strandsiv

og på toppen

af klitrækkens marehalm

kan man skimte

en østrigsk fyr

der suger saltvandet til sig

indtil bølgerne

igen bliver stille

fiskefileten

var stegt helt perfekt

Spørge-Jørgen om rejeost (det kan han virkelig ikke lide)

Det må være tid at transskribere fra Spørge-Jørgen på 24Syv igen; jeg hører det ikke fast, men det gør du, inde ved siden af og helst til tiden, 12-13, og jeg kan så svagt høre, hvis jeg ikke har andet lyd kørende, Jørgen tale hos dig, som sådan en lille, knap artikuleret fløjlsmumlen, gennem gardinet og glasdøren mellem os, og så kan jeg løbe ind i en større eller mindre bid, hvis jeg har et ærinde inde hos dig, og det er aldrig mindre end diverterende fedt, men inspirations- og intensitetsgraden kan godt veksle (hvis det ikke bare er den private nyhedsværdi for mig, der har læst og hørt megen Leth-speak (undtagen lige Tour de France, hvor han jo også mest taler om løbet og og omgivelserne), der er vekslende); jeg vil prøve at finde¨den større, fantastiske bid fra et par uger siden, hvor han talte om at spille tennis med Rifbjerg (måske er der en bloglæser, der kan huske datoen?). For nogle dage siden sad jeg pludselig og hørte det meste af en hel udsendelse, og i går hørte jeg bare nogle bidder før og efter, jeg var inde og tale med dig, og blandt andet denne perle:

- Der er en lytter, der spørger: Kan du lide rejeost?

- Nej, jeg kan ikke lide rejeost. (lang pause). Det kan jeg ikke. Det er længe siden, jeg har været i nærheden af rejeost. Det tilhører barndommen, tror jeg, eller ungdommen, tror jeg. Det kan jeg ikke lide. Det er noget værre creme, man puttede på en kiks dengang. Det er en uskik. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kommer op, hvordan spørgsmålet overhovedet kommer på banen. Det kan jeg bestemt ikke. Jeg troede, det var afskaffet, rejeost, jeg troede ikke, man kunne få det mere, at det var fordømt og smidt ud.

- Hvad er det, du ikke kan lide ved det?

Det er fordi, det er egentlig så ulækker en fornemmelse, synes jeg, at smøre sådan noget rejeost ud på en kiks. Det synes jeg, det er. Jeg kan ikke lide det. Det er jo ikke farligt, men det er ikke sjovt. Jeg kan godt lide rejer, jeg kan godt lide ost, men jeg kan bedst lide dem hver for sig. Sådan er det.

Nobelprismodtagere må komme i anden række

især når de i forvejen er dobbelt forsinkede, Walcotts Hvide hejrer udkom på engelsk i 2010 og på dansk i sidste uge, så kunne den nok have ventet endnu en uge på at blive anmeldt af mig i WA Bøger, og pladsen kunne så være gået til min anmeldelse af Lone Aburas' Det kommer til at ske, der udkommer i dag, og som nu står i forpulet kø, altså anmeldelsen, bogen findes og er anmeldt forbeholdent/godmodigt i Jyllands-Posten og Berlingske til begge steder 4 stjerner.

2 solnedgangsdigte

1 af 4 i Jørgen Leths comebacksamling (efter 13 år) Billedet forestiller, 2000, som jeg lykkeligt anmeldte i WA Bøger back in the day

YDERPUNKTET

(solnedgang)
 
Det er yderpunktet. det er brudt op
i små blokke, som lyset lukkes inde i
kvadrater som synes nær sprængning.
Det løber over, forandres hvert sekund,
markeres af en serie minimale bevægelser.
De vandrende skumrande holder fast
mens de skanderer den blå flade
som rammes fra lav strålingshøjde.
Træerne på skråningen ned mod havnen
hugges op og styrter mod himlen.
Havnen med dens små både står lodret op,
de grå plastickasser er tomme, men
øjeblikket er præget i sølv
og det er uvist hvornår de skal ud.
Vigen går ingen steder, langs bredden
mumler vandet og græsset bestryges
af vinden.

1 af 16 ( på 4 linjer x 8 stavelser) i Rasmus Nikolajsens Tilbage til naturen (nærmest en comebacksamling, 6 år er gået siden Socialdemokratisk digt), som jeg saligt, men alt for kort anmelder i WA Bøger i dag - skrevet, som bogens koncept foreskriver, ansigt til ansigt, hvilket jeg også forestiller mig, at Leths digt er, som en solnedgangsreportage:

Solen går ikke ned. Det er
jorden der langsomt vender sig,
så solen kommer ud af mit
synsfelt, mens guldmønter blomstrer. 



- solnedgang ved Felix Vallotton

HANS OTTO FÅR EN GEORG!

Sjældent har valget af prismodtager på samme tid været mere indlysende og mere glædeligt:

Georg Brandes-prisen 2016 går til Hans Otto Jørgensen (der for længst har fået sin Kritikerpris (for Helt og heltinde i 2007, han og en anden eks-Forfatterskolerektor, Niels Frank, er de eneste dobbelte prismodtagere) for sin målrettede, intense og oprømte ANTI-Det moderne gennembruds mænd, Horden.

De tre nominerede til Krtikerprisen (som jeg modsat GB-pris har haft en vis indflydelse som bestyrelsesmedlem af Kritikerlavet (vi diskutererede og stemte os frem en januaraften)) er der ikke mindre gods i OG GLITTER PÅ:

Hanne Højgaard Viemose: MADO (også nomineret til Montanaprisen, som hun ikke fik (men hun fik publikums/champagne-prisen) og Weekendavisen Litteraturpris, som hun forbandet heller ikke fik)

Dennis Gade Kofod: Nancy (ikke nomineret til andre priser, uretfærdigt nok, men desto mere retfærdigt med den her nominering for den sære, stærke bog (og det tilhørende, groft  undervurderede, sære, stærke forfatterskab)

Ursula Andkjær Olsen: Udgående fartøj (superstjerne jo og Krtikerpris-nomineret flere gange gange før, også indstillet til Politikens Litteraturpris, som hun også MÅSKE får, da alle nominerede er digtbøger, men hun sælger sgu nok desværre mindre end de glimrende, unge mænd; jeg håber ikke, at hun gør!)

Pressemeddelelse fra Litteraturkritikernes Lav

Bestyrelsen for Litteraturkritikernes Lav, der er en sammenslutning af danske litteraturkritikere og anmeldere, har nomineret tre spidskandidater til Kritikerprisen for 2015.

Til Kritikerprisen 2015 er følgende kandidater indstillet:

Ursula Andkjær Olsen for digtsamlingen Udgående fartøj (Gyldendal)

Dennis Gade Kofod for romanen Nancy (Rosinante)

Hanne Højgaard Viemose for romanen Mado (Basilisk)

Fra Kritikerlavets side vil vi gerne markere indstillingerne af disse tre værker, der i særdeleshed udmærker sig ved deres litterære kvalitet.

Det gør vi med et arrangement under litteraturfestivalen Kbh Læser på Hovedbiblioteket i Krystalgade, København, mandag den 29.2 kl. 17.00, med oplæsning af forfatterne og præsentation af værkerne i en kritikersalon.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Modtageren af Kritikerprisen afgøres via afstemning blandt lavets medlemmer.

Prisen uddeles traditionen tro i Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 Kbh. Nærmere oplysninger om dette arrangement følger.

Samtidig kan vi meddele, at modtageren af Georg Brandes-prisen 2015 er:

Hans Otto Jørgensen for sit værk Horden (Gladiator)

Georg Brandespris-udvalget, der i år udgøres af Lotte Kirkeby Hansen, Mikkel Bruun Zangenberg og Mads Rosendahl Thomsen, begrunder deres valg således:

Georg Brandes-prisen 2015 går til Hans Otto Jørgensen for ’Horden’ og hans læsninger af en række kendte og mindre kendte danske forfattere fra Det moderne gennembrud. ’Horden’ er en fremragende og i ordets bedste forstand personlig og folkelig formidling af et felt og af en række værker. Hans Otto Jørgensen læser tæt, tænker historisk og aktualiserer glemte og marginaliserede forfattere på en vedkommende og original måde og knæsætter således på imponerende vis en ny omgang med det gennemtærskede moderne gennembrud.

Både Kritikerprisen og Georg Brandes-prisen er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

Spørgsmål kan rettes til kamillalofstrom@gmail.com

Kamilla Löfström, oldermand for Litteraturkritikernes Lav

Hun har Sven Dalsgaards øjne (uuuuuuuuh!)

på kasketten, Angel Haze,


 


dirrende indædt og rasende inderlig, amerikansk rapper, beundret af dig og mig i Pumpehuset i mandags, og i hvem kunne lade være at hyle med, da hun overlegent spyttede sig gennem signatur-nummeret "The Wolves"? - dette er OGSÅ ung poesi, Lige så UNG som Ashbery-digtet nedenfor, digteren bare 23 isf 88:

[Intro]
Hello, nigga this is what you get
When you mix a little "evil genius" with "the shit"
Nigga, I am leader of the Pac and that's it
Every time I howl, wolves come, and you get bit
You could get hit by the heater on the low
You could get clipped like a speaker bout to blow
Nigga, I got bullets fire leaking out the flow
Is them niggas serious? I dont even really know man

[Verse 1]
I stay heavily sedated, niggas testing my patience
Get me higher, get me higher! Nigga, heaven is waiting
Is it funny how Im fire, I could swallow the sun
Walk around like the messiah, like Im sired to satan
Nigga, I dont wanna hear about the click you claim
Oh you mad when they hitting on the shit you aimed
Man, if yo shit lit, my shit inflamed
Yo, you talkin' all that shit, but ain't shit you saying
Oh lordy lordy, these bitches, they bore me
Old lady river, zz-Oh I'm snoring
Open the top and pull off in the foreign
When it raeens, man ain't nothing can keep me from pouring
Oh no no no, I can't come back down there
Nothing out there left for me dawg
Me and the crew on the quest for this cheese dawg
I left my fucking heart out at the sea dawg

[pre Chorus]
Yo, this shit sounds like the danger zone
Im the big bad wolf, Ima take the throne
(right here, oh yeah, right here, oh yeah)
With the whole fuckin team and we all gon howl
Where we from, we just do it, we dont talk about it
(right here, oh yeah, right here, oh yeah)

[Chorus]
Aye this is the part where the wolves howl
This is the part where the wolves howl
*howling*
Aye this is the part where the Pac comes
Yeah, this is the part where the bad comes
For youuuuuuuuuu

[Post Chorus]
Yo, you kill me stop kidding, you gotta be feeling me niggas
Look at these bitches, they'd die to get rid of me niggas
Fuck it, it's me and the squad til infinity niggas
Might catch a body, let somebody put steel in these niggas

[Verse 2]
Man, bitches really wanna be me
Bitches gotta feel me cause they really can't see me
Hella fuckin' puzzled when they say that they can beat me
Had to school bitches like I'm motherfuckin' Feeny
Man, I tried to tell em but they saying "pipe down"
When you could get popped by a cop right now
All cause the color of your skin Mike Brown
Had me looking at the fucking world like "howwww?"
In the trees with them bitches, I was way up!
Got tired of motherfuckers tryna play us
If I ever catch a bitch tryna pass on me
Ima shoot that motherfucker like a lay up
WHOA!
Killin the game, playing clue with it
We hide your body like who did it
Rollin with niggas who roll with the clips
And we roll with each other like "who wit me?"

[Post Chorus]
Yo, you kill me stop kidding, you gotta be feeling me niggas
Look at these bitches, they'd die to get rid of me niggas
Fuck it, it's me and the squad til infinity niggas
Might catch a body, let somebody put steel in these niggas x2

[Outro]
Say you'll, say you'll be with me tomorrow
When the sun goes down, the moon will come
Will those same wolves howl? x3

Truth is like poetry. And most people fucking hate poetry

= et midtvejs-motto ("a maxim overheard at a Washington, D.C., bar") i Adam McCays elegant satiriske (og oplysende bare) kup-film om finanskrisen, The Big Short, som jeg i går morges sofa-så på min computer og straks efter (ah, ægte journalist-stress!) anmeldte til 5 stjerner på ekko.dk, hvor I kan læse anmeldelsen gratis HER!



- Ryan Gosling forklarer - vidunderligt slebent - skurkagtighederne til publikum

Det er en krimistol!

Det er derfor, Niels Frank skriver dårligt i den, stolen er ikke indrettet til poesi og nonsensisk prosa, den er simpelthen for magelig og genkendelig. Ergo bør årets modtager af De Gyldne Laurbær, krimiforfatteren Jesper Stein (med stumt Larsen), indkøbe den for alle sine mange penge, måske kommer han faktisk til at skrive bedre kriminalromaner af at sidde, hvor Niels Frank har siddet, måske bare en tiendedel så gode som Dan Turèll, hvis medalje (men ikke slips, som modtagerne fik i gamle dage, det ville måske have hjulpet!?), han gudhjælpme også har modtaget.

Martin Glaz Serup

January 26 at 4:01pm ·

Køb Niels Franks stol og sælg den videre for en million når han får Nobelprisen osv.

Niels Frank

January 26 at 3:58pm ·

Well, jeg skrev dårligt i den ...

 

Lauritz.com - Charles Eames. Kontorstol med lav ryg, model EA- 117

Charles Eames. Kontorstol med lav ryg, model EA- 117, stel af sortlakeret aluminium. Sæde og ryg med betræk…

lauritz.com

Comments

Laura Palmer Men da ikke, hvis han skrev dårligt i den. Det skal altså være en favoritting, før de når op i pris:)

Jubelolding på farligt asyl

Apropos digteralder, så har jeg i flere dage haft et New Yorker liggende, du var så sød at købe til mig i Magasin, da jeg var influenzanedlagt; jeg har læst både de det ene og det andet og bladret ivrigt, men det var først i dag, jeg midt inde i en artikel om squash, spillet, ikke frugten (er det en frugt?), fik øje på et splinternyt, blæret og veloplagt uforståeligt digt af lyslevende John Ashbery, født 1927, året før Per Højholt og Knud Sørensen:

DANGEROUS ASYLUM

As famous as a broken disc,
thansk for coming this way.
That's why I have to do it,
to be a goon that matters
into another person's life.

(at være en idiot der betyder noget
ind i en anden person liv LB)

You have a lousy voice, but
a good tenor. There, I've said it.
You'll have to quickly get back
on the job, brothers brothers.
In her transparent hair
she is, well, just a person,
Bruce confessed.

And that stuff is now getting cold.
I'll be there for you;
they want to cut them off from other
poppy-seed cakes,
getting - getting old again,
frustrated bobby-soxer.
Hold that opera - you made the lyrics.

You remind me of you.
We had been up to the Speculator once before.

Off you go then.

Arne er stadig muggen, jeg er stadig munter

Arne Herløv Petersen Det er da godt, den er der, og den kan også bruges. Og når den er gratis, kan jeg dårligt beklage mig over prisen. Men hvis man mener, at Jesper Elving, Tomas Thøfner og Lea Løppenthin er store og væsentlige skikkelser i samtidslyrikken, mens Henrik Nordbrandt, Viggo Madsen og Marianne Larsen - der jo alle stadig udgiver nye digtsamlinger - ikke er det, så lider man efter min opfattelse af det, jeg kalder neofil myopi. Og hvis man mener, at det *altid* er de yngste, der er nyskabende, mener jeg, man tager fejl. Faktisk starter de fleste som epigoner og finder først efterhånden frem til deres egen stemme. Mange forfattere - måske især dem, der ikke er ødelagt af succes, der får dem til at gentage sig selv - finder hele tiden nye veje - tænk f.eks. på Robert Corydons kalligrammer - eller på hvordan Malinovski og Højholt først efter de første, tamme samlinger blev til det, vi husker dem for.

Lars Bukdahl Der er vel ikke noget "man", der mener det ene eller det andet, og heller ikke en ambition om at nærlæse ALLE store og væsentlige digtere, det er en antologi, ikke en encyklopædi, eller at alle nærlæste digtere er store og væsentlige (man kan også være snæver og spændende). Der er en række artikler af akademikere med forskelligt fokus, nogle på værk, nogle på forfatterskab, nogle på formater (kortdigte fx), nogle på tema ( fx "Den materielle drejning"); og nej, selvfølgelig er den yngste lyrik ikke automatisk den "mest" nyskabende, men nogle gange er den, og lige nu er så gu temmelig nyskabende (og skæppeskøn), og jeg forudsiger helt nøgternt, at "Yahya Hassan" om 100 år vil have samme status som "Digte 1906" har i dag (og lige præcis Marianne L.s, Viggo M.s (de sent trykte flodhestedigte!) og Henrik N.s begyndelser var pænt suveræne til at nyskabe sig)

Respekt TIL Akademia

Arne Herløv Petersen

16 hrs ·

Det store, litteraturhistoriske værk "Dansk samtidslyrik" kan downloades gratis fra Aalborg universitet.
Værket definerer samtidslyrik som den lyrik, der "gør sig gældende" omkring 2015. Hovedvægten ligger tilsyneladende samme sted som man finder andre steder, f.eks. i tidsskrifter som Passage og Spring: En lille håndfuld digtere, der er debuteret i de senere år og i nogle tilfælde kun har skrevet en enkelt bog. Det må være den mest gennemanalyserede lyrikergeneration nogensinde.
Hvis samtidslyrikken i hovedtrækkene består af digtsamlinger, skrevet af unge forfattere, der er debuteret inden for de senere år, følger det heraf, at der også udgives en del fortidslyrik i Danmark. Hvis der f.eks. kommer en ny bog af Peter Laugesen, der debuterede i 1967, eller Henrik Nordbrandt, der debuterede i 1966, så må det vel være tresser- eller fortidslitteratur.
At definere samtid generationsmæssigt og udelukke alle, der har været i live i flere år end de yngste, fra samtiden, er vel en form for aldersdiskrimination.
Jeg synes selv, det ville være mere relevant at definere samtidslyrik som den lyrik, der udkommer i disse år, uanset forfatterens alder, køn, etniske tilhørsforhold eller skonummer.

vbn.aau.dk

vbn.aau.dk

Comments

Arne Herløv Petersen Man kan måske kalde det neofil myopi, hvis man kun kan se debutant-litteraturen og hvis man siger som mange litteraturstuderende, at de ikke gider læse alt det gamle lort og i hvert fald ikke noget, der er ældre end dem selv.

Like · Reply · 10 hrs

Stanley Opmann Også en årsag til at tidligere tiders anti-autoritære erfaringer går tabt og ungdommen er katastrofalt fraværende i kampen mod fascismen der kommer krybende tilbage...

Like · Reply · 10 hrs

Lars Bukdahl Jeg har ingen aktier i den pågældende antologi (et storværk giver det sig ikke ud for at være), men er svært glad for, at den findes. Digtere nærlæst i den er født i 20'erne (Knud Sørensen, Per Højholt), 30'erne (Inger Christensen), 40'erne (Eske K. Mathiesen, Peter Laugesen), 50'erne (Søren Ulrik Thomsen), 60'erne (Niels Frank, Mette Moestrup, Tomas Thøfner, Pablo Llambías), 70'erne (Lars Skinnebach (x 2), Mikkel Thykier, Jesper Elving, Thomas Hvid Kromann), 80'erne (Olga Ravn, Lea Løppenthin, Olivia Nordenhof), 90'erne (Signe Gjessing, Ninette Larsen, Yahya Hassan (x 2)). Rigest repræsenteret er altså midaldrende digtere født i 60'erne og 70'erne; der er et xtra forkus på de yngste (hvilket der ALTID har været og ikke uden grund, det er dér nye poesi-historier begynder, i 1803 såvel som 1906 såvel som 2013), men de ældste er ikke glemt (de bidragydende, unge litterater Skiveren & Gregersen har nyligt udsendt en monografi om Eske Mathiesen, hurra for DET helt ind i Jeronimussehullet).

Thomas sætter autoritativt grænserne i bøgernes ingenmandsland

(også som svar på uklare klagesange og ustrenge flueknepperier i min ELLERS skamrosende anmeldelser af mega-murstenen Danske kunstnerbøger i Kritik - jeg elsker eftertrykkeligt overbevisende typologier, undskyld (lige så skønt ord) skalaer):

"Udkast til en skala mellem poesien og kunstnerbøgerne

Mit bud på en skala mellem poesien på den ene side og kunstnerbogen på

den anden, ser således ud:

14

 

1.

Digtsamling

2.

Digtsamling med vedlagt materiale og/eller illustreret og/eller i

et ukonventionelt format eller materiale

3.

Dobbelt statsborgerskab: poesi og kunstnerbog

4.

Kunstnerbog – verbi-visuel

5.

Kunstnerbog (rent visuel)

 

Det skulle være relativt uproblematisk at skelne en ordinær digtsamling

(kategori 1) fra en udvidet version af samme (kategori 2) og tilsvaren

-

de med den rent visuelle kunstnerbog (kategori 5) i forhold til den ver

-

bi-visuelle (kategori 4). Vanskelighederne opstår i kategori 3s respektive

forbindelser til kategori 2 og 4. Et eksempel: Er Naja Marie Aidts

Bal

-

laden om Bianca

(2002) en illustreret digtsamling, selvom værkets egen

genrebetegnelse er “tekst”, og selvom der eksisterer et asymmetrisk forhold

mellem billederne og teksten (der med få undtagelser er digte)? Eller er der

tværtimod tale om en kunstnerbog, selvom rollefordelingen er klar (tekst:

Naja Marie Aidt, grafik og fotos: Kim Lykke), og selvom digtene, grafisk

og på grund af deres asymmetriske karakter, kan isoleres og trykkes andre

steder? For mig at se er det en illustreret digtsamling. Aidt komplicerer

tingene yderligere ved at ‘versionere’ bogen, da den opsamles i de samlede

275

digte fra 2009: Det nye, uniforme look har naturligt nok konsekvenser for

bogen, der hverken optrykkes i faksimile, nedskaleres eller isolerer teksten.

På original vis ‘remixer’ Aidt bogen ved bl.a. at ændre på rækkefølgen af

fotografier samt udskifte nogle af dem.

15

Den opsamlede bog er en ny bog,

der dog også, vil jeg hævde, er en illustreret digtsamling.

Som regel er der kun én ophavsmand til værker i dette grænseområ

-

de. Når to repræsentanter fra forskellige faggrupper, typisk en forfatter og

en billedkunstner, arbejder sammen, så opstår der normalt et illustreret

værk (mixed media, ikke intermedia). Man formår eller ønsker ikke at

fusionere virkemidlerne, men sideordner dem, ofte på separate sider.

I kategori 3, værker i grænseområdet mellem poesien og kunstner

-

bøgerne, er særligt tre strategier centrale: a) Bogen som materielt objekt,

dvs. en overskridelse af bogmediets almindelige materielle rammer som

en del af værkets konceptuelle helhed, hvilket man ser i Martin Larsens

Svanesøsonetterne,

b) Værket som en udfoldelse af en konceptuel strate

-

gi som i f.eks. Lili W. Hurs

I multiverset er demokratiet enevælde

(2007),

c) Skriften som tekstflade, dvs. en bevægelse fra skrift som neutralt kom

-

munikationsmiddel til skriften som konkret, grafisk fænomen, som man

ser det hos Marcel Broodthaers eller i norske Monica Aasprongs

Soldat

-

markedet

(2003). Der findes et utal af kunstnerbøger, der arbejder inden

for disse registre. Centralt er det dog, at det verbale materiale ikke kun

har en poetisk karakter, men at det står i et, i sagens natur nødvendigvis

refleksivt og bearbejdende, forhold til poesien som genre."

Akademisk Bet-respekt!

I avantgarde-bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek Thomas Hvid Kromanns gode, gode og VIGTIGE artikel "At stamme på et alfabet, som næppe eksisterede endnu". Verbalt-visuelle værker i grænseområdet mellem poesien og kunstnerbogen"- med særligt, skarpt fokus på Højholt - i den glimrende antologi (som jeg nok kommer til at sige mere om  hist eller pist) Dansk samtidslyrik, der GRATIS er til at downloade HER, siger han pæne ting om mig og Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris, hvilket jeg skamløst vil citere nedenfor - som sædvanlig og meget passende gør copy-paste visuel poesi af et PDF-klip:

"Et af de få steder i den litterære kri

-

tik, hvor værker fra grænseområdet har fået opmærksom, er hos kritikeren

Lars Bukdahl, der udover sin

principielle hovedkanal på Weekend

avisen

opererer mere autonomt med omfattende og ulønnede digitale sidege

-

sjæfter (Facebook, Twitter og hans blog Blogdahl).

I en artikel fra 2005

skriver Bukdahl: “Bogobjekter taler man om i det store udland, og med

klar henvisning til billedkunsten, artist’s books, og det er af dårlige grunde

noget, vi (heller) ikke har alt for meget af i DK. Og har det skullet være,

har det som regel været billedkunstnere, der har gjort det beskidte arbej

-

de, hvilket meget praktisk betyder, at den litterære institution ikke uden

videre behøver forholde sig til skidtet” (Bukdahl 2005, 48). Men denne

forholden-sig-til-skidtet sker fra tid til anden hos Bukdahl selv, bl.a. i åb

-

ningstalen til udstillingen “Kunst og bøger” på Den Frie i februar 2012,

hvor han skelede misundeligt over til beslægtede felter som kunstnerbo

-

gen, børnebogen og tegneserien, der i højere grad end den traditionelle

litteratur blander skrift og billede. Bukdahls udgangspunkt er ufravigeligt

skønlitterært, men til gengæld opererer han ofte med en inklusiv forestil

-

ling om, hvad poesi er. Bukdahls egen pris, Bukdahls Bet (2004-), er et

détournement af bibliotekernes og Berlingske Tidendes Læsernes Bogpris,

der nominerede bøger “med en bred appel”, hvorfor Bet’en nominerer “det

litterære værk, der har den smalleste appel, den eksklusiveste, originaleste,

særeste, besværligste bogtingest” (Bukdahl 2013). Ud af de ti uddelinger,

der har fundet sted siden 2004, er én en digital udgivelse (2! efter den 12. tildeling til Birgit Munchs blog LB)

34

og tre er al

-

mindelige bøger,

35

mens resten rent faktisk befinder sig i grænseområdet:

Martin Larsens

Svanesøsonetterne

(Bet 2005), Lili W. Hurs

I multiverset er

demokratiet enevælde

(Bet 2007)

,

Martin Larsens

Monogrammer 1-8

(Bet

2009), Cia Rinnes

notes for soloists

(Bet 2009), Amalie Smiths

Fabrikken

falder

(Bet 2011) og Chresten Forsoms

Manhattan

(Bet 2012).(Rasmus Hallings Der Stil der Siebziger (Bet 2014) befinder sig vel også i grænseområdet!? LB)

Priserne

tildeles som ‘litteratur’, men værkerne befinder sig i dette grænseområde.

De øvrige værker på nomineringslisterne er i øvrigt for langt størstedelens

vedkommende almindelige litterære værker, bare smalle af slagsen."

Kald det bare kritik

- fra interview med Lars Lilholt i Journalisten (bedste ros af mit avisskriveri ever: digteragtigt! Tak, navnebror!) :

"Jeg skriver på ren fascination. Jeg har skrevet en sang om Tycho Brahe, efter jeg så ham begravet i en kirke i Tjekkiet. Jeg var fascineret af det møde. Det handlede om at finde ud af, hvilken fætter han var. Det er en meget konkret beskrivelse, men det kan også være mere ukonkret.
Livet er en lang række af tilfældigheder. Den røde tråd i mit liv er den måde, jeg har tacklet de tilfældigheder på. Jeg ved, at jeg har været flittig, og jeg har ikke regnet med at få noget forærende.
Jeg holder tre aviser. Weekendavisen, Politiken og Midtjyllands Avis. Det har jeg gjort i årevis. Jeg læser meget. Og så har Weekendavisen lavet noget smart, en lydavis. Så når jeg kører i min bil, hører jeg artikler fra Weekendavisen.
Jeg læser tit kulturjournalistik og bogtillæg. I Weekendavisen har jeg svært ved at læse det, Lars Bukdahl skriver. Det er for indviklet. Jeg kan godt lide nogle af de andre. Det er noget, der ligger nemmere i munden og er mindre digteragtigt.
Mit råd til én, der vil skrive, ville være, at man skal komme lidt for sent i seng, drikke lidt for mange øl og sige ja mere end nej."

Et beskidt Google Translate-trick som dagens sandhed

Den blødeste maskine er Ursula! Toughsteste software! Bevinger gangster! Klip fra interview med digteren Andkjær Olsen i Politiken:

"Det er poesien, der har valgt Ursula Andkjær Olsen og ikke omvendt.
»Jeg har ikke kunnet det andet. Poesien behøver ikke plot eller situationer.Jeg er ekstremt dårlig til at være i situationer og til at beskrive dem. For mig er poesi det frieste, det omfattende udtryk.
Det er det fænomen, som rummer det hele, for mig er det ikke en genre«. I ' Udgående fartøj' har Ursula Andkjær Olsen sendt nogle af digtene gennem Google Translate frem og tilbage flere gange. For at løse sproget op efter devisen, at maskiner blødgør. Det kommer for eksempel til at lyde sådan her: »Jorden himself/SOM tilflugtssted/At gå tur i Himlen SELV en TUR/SOM børn i løbet af aftenluften/SOM to gange gud/ Det var den funktion jeg havde i haven«, lyder det for eksempel.
»Når teksterne lige præcis var for hårde, var jeg nødt til at bløde dem op og gøre dem skrøbelige og levende og tøvende.
Og søgende. Og det var det, maskinen gav mig. At der alligevel var en blødhed inde bag ved det hele«."

(Man Ray (Google-opgravet): "It may be called a trick at first, but the tricks of today may become the truths of tomorrow")

Den sne er i hvert fald gammel

Bruegels jægere i sneen

Verdens kendteste gamle sne-digt

(der så viser sig IKKE at handle om gammel sne)

THERE’S a patch of old snow in a corner
That I should have guessed
Was a blow-away paper the rain
Had brought to rest.
It is speckled with grime as if
Small print overspread it,
The news of a day I’ve forgotten—
If I ever read it. Robert Frost

Den gamle, snedækkede gammel sne-digter nr. 1 er HB

Henrik Nordbrandt nemlig og ikke overraskende; første sides Google-søgning på "gammel sne poesi" linker til hele TO Nordbrandt-digte, ergo er han gammel sne-digteren par excellence:

(klip fra digtet "Hyttefad" i samlingen Pjaltefisk, 2004)

"(...)
Den særlige sølvgrå, som er barndommens
og afmagtens, fordi barndommen er lige så afmægtig
som den er mægtig
fordi der er gået så mange år, og intet er forandret
den sølvgrå på de gamle træstykker på stranden
der er blevet glatte af deres vandringer gennem havene:
Sølvgrå som skurene, i hvis koboltblå skygger
der ligger tang og gammel sne:
Den sølvgrå, når det er forbudt at bruge farver i poesi.
(...)"

(det 4. af "Fire forår" i samlingen 3 1/2 D, 2012)

Hvis foråret er det bedste af alt
må døden være det næstbedste.
Alt andet
ville være et fattigt kompromis.

Sådan tænker fanatikere.
Sådan oplever jeg foråret.

Alting har sin pris. Men udsigten
til et blomstrende kirsebærtræ
skal den betales med endnu en sommer?

Jeg gider ikke.

Så nu har jeg sagt det lige ud
erfaren som gammel sne
i pludseligt solskin på en grøn mark.



- et sjældent billede af digteren med sne på, ikke underligt, han ser skeptisk ud, hvor længe skal han stå med det på, og kan det overhovedet komme af, hvad ved hvem om sne!? 

Googledigtet Gammel sne

Gammel sne tynger stadig kirkegårdene

Hvem kaldte på erantis - Smilehul i gammel sne

Gammel sne, der måske har ligget en hel vinter, kan opnå en vægt på omkring 300 gram pr. liter

snealger, alger, der lever på overfladen af gammel sne og gletschere. De danner grønne, grå eller røde overtræk, som oftest består af grønalger, men også blågrønalger (cyanobakterier), kiselalger og dinoflagellater optræder.

Inden han vidste af det, tumlede han gennem mudder og pletter af gammel sne hen mod mester Aemons værelser. 

Det er væsentligt at vide, at gammel sne fylder mindre og derfor kan veje væsentligt mere end ny sne.

Gammel sne groomer, stock foto 

 

Gammel amerikansk snestorm nærmer sig Danmark

 

Gammel Analogt støj (også kaldet sne på skærmen)

Metaforisk langhalm

- influenza, der som gammel sne
bare nægter at forsvinde -

føler mig dækket af stadig ældre,
stadigere mørkere, stadig beskidtere sne -

sneen ligger der bare, dovnende stædigt.
drillesygt på fortovet, som er mig -

fuck hin for længst forsvundne sne, der faldt i fjor,
fjern, please, den sne, der faldt for 8 dage siden
og bliver ved med at blive liggende

Iggy & David, stoleløse!

Fra interview med Iggy i New York Times:

After the tour, Mr. Bowie produced Mr. Pop’s 1977 solo debut album, “The Idiot,” while traveling in France and Germany and working together on songs — often with Mr. Bowie providing music and perhaps a title and Mr. Pop completing it with melodies and lyrics. “He subsumed my personality, lyrically, on that first album,” Mr. Pop said. He compared Mr. Bowie with the character in George Bernard Shaw’s “Pygmalion” and the musical “My Fair Lady.”

At times, Mr. Pop said, it was like having “Professor Higgins say to you: ‘Young man, please, you are from the Detroit area. I think you should write a song about mass production.” (He did: “Mass Production.”)*

Mr. Pop’s “Nightclubbing,” a song on “The Idiot” that reflected postconcert club excursions across Europe with Mr. Bowie, was recorded with a cheap synthesizer and an early drum machine, the only equipment available after a recording session had been packed up. “He said, ‘I can’t put out a record with that,’” Mr. Pop recalled. “I said, ‘But I can.’ And he smiled, and he realized this was a playground for him. I always tried to encourage his worst impulses in those directions. I was a fan.”

When Mr. Bowie moved to Berlin, Mr. Pop occupied a room in Mr. Bowie’s apartment there “over the auto parts store,” he said. The title song for Mr. Pop’s next album, “Lust for Life,” germinated in that apartment.

Mr. Pop and Mr. Bowie, seated on the floor — they had decided chairs were not natural — were waiting for the Armed Forces Network telecast of “Starsky & Hutch.” The network started shows with a call signal that, Mr. Pop said, went “beep beep beep, beep beep beep beep, beep beep beep,” the rhythm, which is also like a Motown beat, that was the foundation for “Lust for Life.” Mr. Pop recalled, “He wrote the [chord] progression on ukulele, and he said, ‘Call it “Lust for Life,” write something up.’”

Mr. Bowie “saw me sometimes, when he wanted to voice it that way, as a modern Beat or a modern Dostoyevsky character or a modern van Gogh,” Mr. Pop said. “But he also knew I’m a hick from the sticks at heart.” (...)

Mr. Bowie made a point of visiting Mr. Pop’s parents in Detroit, where they were living in a trailer. “He came to my parents’ trailer, and the neighbors were so frightened of the car and the bodyguard they called the police,” Mr. Pop said. “My father’s a very wonderful man, and he said, ‘Thank you for what you’re doing for my son.’ I thought: Shut up, Dad. You’re making me look uncool.”

* - det er det vi, inkl. Højholt, kalder poesi, savende gennem alle møbler:

MASS PRODUCTION

Before you go
Do me a favour
Give me a number
Of a girl almost like you
With legs almost like you
I'm buried deep in mass production
You're not nothing new
I like to drive along the freeways
See the smokestacks belching
Breasts turn brown
So warm and so brown

Though I try to die
You put me back on the line
Oh damn it to hell
Back on the line--hell
Back on the line
Again and again
I'm back on the line
Again and again
And I see my face here
And it's there in the mirror
And it's up in the air
And I'm down on the ground

By the way
I'm going for cigarettes
And since you've gotta go
Won't you do me that favour
Won't you give me that number
Won't you get me that girl
Yeah, she's almost like you
Yes, she's almost like you
And I'm almost like him
Yes, I'm almost like him
Yes, I'm almost like him
Yeah, I'm almost like him

Hovedstol trækker LANGE renter!

Ulf Karl Olov Nilsson

January 19 at 12:50pm · 

 

Notapparatsfråga: Per Højholt säger någonstans ”Af hovedstolen skal man inte tage” Var? Är det korrekt citerat? Anyone? Morten Søndergaard Martin Glaz Serup Merete Pryds Helle Olga Ravn Pia Juul

Comments

Ulf Karl Olov Nilsson "ikke tage" menar jag

 

Lars Bukdahl Der findes hele afhandlinger om hvor det citat stammer fra og hvad den rette ordlyd er, jf. denne blogpost (har ikke lige den Synsvinkler-artikel, der henvises til) . "Man skal ikke tage af hovedstolen" er vel den enkleste version af dictummet http://kjerkegaard.blogspot.dk/.../hvor-er-hovedstolen...

den STORE litteratyr: Hvor er hovedstolen begravet? Efterlysning?

kjerkegaard.blogspot.com|By Stefan K

Ulf Karl Olov Nilsson Perfekt! Många tack i blixthastighet Lars Bukdahl

Lars Bukdahl Vi ender alle på Lynmuseet

Martin Glaz Serup Se også her - men her er der heller ikke nogen præcis kilde på citatet: http://denstoredanske.dk/.../Opspring_fra_nulhuller_-_Per...

Opspring fra nulhuller - Per Højholt | Gyldendal - Den Store Danske

denstoredanske.dk

Martin Glaz Serup Hvad skal du bruge det det, hva' hva' Ulf?

Merete Pryds Helle Digtning er ikke budskab og følelsesformidling, og man må, som han ofte er citeret for „ikke tage af hovedstolen“, altså ikke blande sine erindringer og liv direkte ind i kunsten.

Merete Pryds Helle Fra samme som Martin linker til; jeg synes dog det er et problematisk udsagn, fordi han generaliserer fra egen praksis til andres.

Martin Glaz Serup Well, problematisk er det vel ikke, det er en poetikalsk statement, ikke et EU-direktiv, man kan bare gør noget andet som det passer én smile emoticon Som Christina Hesselholdt jo ret fantastisk har gjort her fx: http://rosinante-co.dk/hovedstolen-id35837

Hovedstolen

HOVEDSTOLEN handler om, hvordan man erindrer barndommen. Kronologi er erstattet af en…

rosinante-co.dk

Merete Pryds Helle Jojo; men det er jo netop i oprør mod noget der blev skrevet som et dictum; man må skrives der, ikke jeg må ...

Martin Glaz Serup Det er jo manifestets stemme smile emoticon

Merete Pryds Helle jaja, jeg skal nok holde inde; er måske bare ikke så meget for manifester, mere for manifestationer ..

Ulf Karl Olov Nilsson Tack alla! Måste PANIK PANIK bara få detta klart! Boken ska i tryck!

Martin Glaz Serup Posten skal ud!

Merete Pryds Helle Den glæder jeg mig til.

Merete Pryds Helle Men egentlig er der noget underligt ved begrebet. Jeg har altid forstået hovedstolen som det store beløb man! havde stående i banken, og som levede af renterne fra; men det betyder det så slet ikke - hovedstolen er den oprindelige gæld, man har optaget. det er måske typisk højholtsk; at det vi så ikke må tage fra, ikke er noget vi har, men noget vi har lånt. Altså vores digteriske kilde er en gæld vi har til nogen eller noget; og denne gæld må vi så ikke tage fra. Det giver vel faktisk ikke mening - men det er garanteret meningen. Men som jeg husker Christinas bog, bruger hun også begrebet hovedstolen som den barndomsarv man har fået, og altså ikke lånt?

Ulf Karl Olov Nilsson Merete Pryds Helle Maria Callas apropå rösten: Never use the capital, only the interest.

Merete Pryds Helle ja, og bare man dog havde kapital til det wink emoticon men hovedstolen er netop ikke kapitalen, men lånet ... er det ikke lidt underligt?

Øyvind Berg Merete har selvfølgelig rett. Men hvor bevisst Per brukte begrepet er vanskelig å si nå i ettertid?

Like · Reply · January 19 at 1:39pm

Merete Pryds Helle mon Marie Højholt ved det?

Stefan Andreas Sture http://www.litteratursiden.dk/.../hovedstolen-af...

Hovedstolen af Christina Hesselholdt

50 korte prosastykker, som tilsammen skildrer et barns oplevelse af sin nære omverden det år faderen forlader…

litteratursiden.dk

Morten Søndergaard Jeg har ikke lige læst tråden igennem her og er på vej ud af døren - men jeg spurgte engang Højholt selv og det er ikke ham der har sagt det . . men hvem det var jeg lige glemt ... en forfatter fra hans generation -

Morten Søndergaard Signe Højholt??

Signe Højholt Jeg er på vej med svar - det kræver lige lidt research!

Signe Højholt Utroligt som den hovedstol bliver ved at rumstere – i Højholt-familien og omegn er den gennem årene blevet godt polstret med meta-lag!
Som Lars Bukdahl er inde på her i tråden, er det Martin Holsts artikel Højholtforskningens hvide hval (Synsvinkler 36, SDU 2007) der giver det bedste indblik i, hvad min far vil med begrebet og hvor han har det fra.. En hovedstol er i finansverdenen betegnelsen for en gæld eller en kapital, fraregnet tilskrevne renter. I Højholt-versionen er det mest nærliggende at forstå hovedstolen som den kapital, vi opbygger gennem livet ”med dets sorg og camping”
At tage af hovedstolen vil altså sige, at man som forfatter inddrager sin personlige biografi direkte (som Vita Andersen og Christina Hesselholdt – indlysende forskelle ufortalt), i stedet for at nøjes med at trække på renterne af kapitalen: lade det biografiske stof ligge som en understrøm ,som leverer energi til den kunstneriske proces.
Som Merete her i tråden gør opmærksom på, er den højholtske hovedstol jo ikke et universelt princip, men en forfatters råd til andre, bygget på egen erfaring. Når Martin Holst taler om ”begrebets urørlighed” og ”at forbryde sig mod Højholts formaning” giver det i mine øjne næring til en overdreven akademisk mytologisering af et kollegialt råd . Især når det i artiklen fremgår af brev fra min far til Martin Holst, at hovedstolen er en metafor, min far lånte af sin skønne, meget sprogbevidste svigermor.

Michael Frederiksen I føromtalte nummer (36) af Synsvinkler kaster Højholt (forhåbentligt tilstrækkeligt) lys over spørgsmålet i et brev til Martin Holst (1974), cand.mag. i dansk og litteraturvidenskab: "Selve ordet Hovedstolens oprindelse er mundtlig, jeg blev ringet op af Søren Ulrik Thomsen, der spurgte om jeg ikke havde sagt noget om at man ikke skulle tære på hovedstolen, men han kunne heller ikke finde det, så vi blev enige om at det nok var noget sagt i radioen og ikke skrevet. Han ville citere det, jeg tror i [En] Dans på gloser. Men senere har jeg skrevet det, det står vist i Stenvaskeriet, men selve udtrykket har jeg fra min svigermor, der ofte brugte det metaforisk."

Martin Glaz Serup Martin Holst du er vores sandhedsvidne!

Martin Holst Jeg ligger inde med et brev fra Højholt, hvor han taler om begrebet, hvor det stammer fra.

Martin Holst Og det er netop beskrevet i artiklen fra Synsvinkler.

Merete Pryds Helle Kan du linke?

Martin Holst Tror ikke, artiklen er tilgængelig online. Kunne måske udfærdige et foto af brevet?

Martin Holst

Merete Pryds Helle Meget fint Martin, tak - men jeg tror ud fra det, at Højholt forstår på den forkerte, men gængse måde, som jeg også havde forstået det. At hovedstolen er ens kapital, og at man skal behandle den, som UKON citerer Callas for. Men det er sjovt at tænke sig det anderledes; at barndommen er et kæmpe lån man tog, og som man betaler afdrag på.

Ulf Karl Olov Nilsson Stort tack alla! Och mycket fint att få läsa brevet Martin Holst Jag använder uttrycket i min kommande essäsamling "Glömskans bibliotek, en essä om demens, vansinne och litteratur” som jag alldeles snart – hoppas jag! – är färdig med. Ordet Hovedstolen är svåröversättligt till svenska, kanske ”huvudsaken” ligger närmast och jag har tidigare betraktat det som att Højholt menar att Hovedstolen ska ses som ett grundkapital som man inte ska slösa på. Ett uttalande som enligt mitt förmenande är för komplicerat för att på något enkelt sätt vara enig eller oenig med. Saken blir ju ännu intressantare när man som Merete Pryds Helle vänder på det hela och tentativt betraktar Hovedstolen som lån och inte kapital. Nå, jag har för övrigt alltid ansett att min diktsamling ”Barndomstolen” är en avsiktlig felöversättning av ordet

Peter Adolphsen Hovedstolen er også ordet som en bank ville bruge i en officiel skrivelse (mener jeg). Hvad kalder de svenske banker det?

Ulf Karl Olov Nilsson Ja, det är det som är svårt. Huvudsumman tror jag. Någon dansk-svensk med koll på detta?

Mats Svensson Jag känner inte alls sammanhanget, men tänker på "huvudsaken"?

 ?

Jan Henrik Swahn Per Højholt er sikkert meget glad i sin himmel for at hovedstolen fortsat vækker så stor en interesse.

Ulf Karl Olov Nilsson Någonting som talar för Meretes tanke är att själva "huvudsumman" nuförtiden består just av lån. Om en person exempelvis äger en bostad värd tre miljoner är ju huvuddelen utan tvivel lånade pengar.

Lars Bukdahl Nu har jeg bladret målrettet i Stenvaskeriet og er ikke stødt på versioner af sentensen nogen steder (men måske andre har haft held med at være grundigere?): det tætteste er denne gode passage i teksten "Skæbner er blevet en mangelvare" (oprindelig trykt i Bogens Verden, 1984) om litteratur & biografi, som jeg også tænker, Merete kan skrive under på: "Selvfølgelig er man da som forfatter nødt til at skrive med sit eget liv som indsats, hvad ellers? Men der er unægtelig forskel på, om man bruger sit liv som eksempel i det nødvendige, minimale omfang værket kræver, eller man vælter sig ind på læseren med personlige kvababbelser, "fordi man lissom føler det presser sig, altså". At kategorier af læsere elsker indiskretionen bør ikke forvirre eller lokke. Det er jo forfatterens ambition med værket, der skal styre, ikke hans private problemer, der skal institutionaliseres - for løst bliver de sgu ikke, om man så hikstende af gråd krængede vrangen ud."

Martin Glaz Serup For løst... Det bliver de sgu ikke!