Håb om Frost i hår

Stor nytårsønske:

Romancomeback fra (HURRA!: NY (RIGTIG!) FORFATTERSKOLELÆRER) Lars Frost:

Tegn i sol og måne? Gode!

= Afslutningsvise hårskildringer i 2 nylige, elegante, let pastichiøse løstekster -

"Havet", 1 sides særtryk fra Jakob Hansens Litteraturfestival 2015, håndsat og trykt på Heidelberg Vingemaskine fra 1951 i 200 eksemplarer (40 bliver uddelt, 20 ad gangen, ved de to næste Hvedekorn-oplæsninger på Rosinante! GRATIS! Tak, Dennis!) - video fra trykningen:

"Hvem har hun svigtet? Der er intet, der holder hende tilbage. Der blæser en frisk vind. En god vind. Der er intet, hun vil savne. Og nu, mens det langsomt mørkner, læner hun sig dovent mod den bagerste af de tre master. Hun har selv syet skjorten. Bukserne sidder som en drøm. Hun hviler hele sin vægt på det ene ben. Hun tager sig til håret, griber en vildfaren lok og låser den fast bag øret.
  (...)"

"Telefonen", tekst i Texas Longhorn 2:

Kysen! Bændlerne! Sløjfen, den løsnede sig. En sporvogn skramler forbi. En drosche med et mægtigt motordyr spændt for skramler forbi. En drosche med et prægtigt motordyr spændt for skramler forbi. Og hun dansede af sted under paltaner i knop, spæde kroner, hun dansede ned ad boulevardens fortovsbelægning, sten efter sten, fliser sat ned til kant. I retning mod den kølige biograf. Og de levende billeder! Endnu en sporvogn skramler forbi. I den anden retning denne gang! Åh, bændlerne - sløjfen løsnede sig. Kysen lettede, gled af, løftede sig fra hendes hoved, blottede hendes hår - for solen. Og byen. Og hver mand. Og fletningen, der som en sovende slange har ligget rullet sammen på hendes isse. Under kysen. Fletningen løsnede sig op. Fletningen faldt fra sig selv i stride strømme, en bæk tyk, solblondt hår.
  (....)"

Han er lovende - det kan enhver frisør se!