Bloggen er en fase (men hvad er Twitter så?)!

Sådan slutter Anders Juhl Rasmussens venlige portræt af yours unruly, der er tiende og sidste afsnit i serien "Fra Brandes til Bukdahl" (de forudgående ni kritikere var Georg Brandes, Kai Friis Møller, Henning Kehler, Jørgen Bukdahl (FARFAR!), Jens Kruuse, Torben Brostrøm, Poul Borum, Henrik Stangerup og Erik Skyum-Nielsen - lidt få kvinder og under 47-årige, lidt mange Bukdahler!):

"Til forskel fra andre betydningsfulde kritikerkolleger i samtiden har Bukdahl ikke gjort akademisk karriere og fået en fastansættelse på universitetet. I de tidlige år, hvor han var tilknyttet Kristeligt Dagblad, kombinerede han digterisk virksomhed med litterær kritik. Efter skiftet til Weekendavisen i 1996 er dagbladskritikken mere eller mindre blevet hans enerådende udtryksform, hvad der vel forklarer den i høj grad digtende litteraturkritik.
Egentlig er der ikke bare to, men hele tre faser i Bukdahls hidtidige kritikerliv.
Foruden det skelsættende skifte til Weekendavisen tænker jeg på oprettelsen af netdagbogen"Blogdahl" omkring 2008, hvor man finder en daglig, ofte flere gange daglig udladning af tanker og indfald om fortrinsvis dansk litteratur. Måske som en kompensation for, at Bukdahl under de seneste litteraturredaktører på Weekendavisen efterhånden kun sjældent anmelder de centrale litterære udgivelser (ikke rigtig true - eller ikke længere true, jf. det seneste år LB), så producerer han livligt og uden nogen redaktørers begrænsning på sin egen blog.
Om han derved har valgt et fremtidssikret medium, eller han cementerer en gradvis bevægelse ud af centrum mod en lille kreds af dedikerede fans, skal være usagt.
Bukdahls styrke har altid været den spontane, kritisk refleksive skrift, ikke den mere eftertænksomme bogproduktion, og derfor virker den heftige blogaktivitet som en ideel legeplads for hans alvorlige bidrag til den fælles forståelse af samtidens danske "ordkunst"."