Der høstes hårdt i årgang 1925, først Sonne og nu Tage Skou
Den eneste cool Hereticaner
&
Forfatter til DK's eneste reelt hårdkogte (besættelses)roman, De nøgne træer
&
En sjældent venlig og beskeden prosaist (kan huske ham i Kolding i samtale med Rifbjerg, der havde meget svært ved at forholde sig til, at Tage slet ikke gjorde sig til af sin jernbanesabotage, når nu Rif så tydeligt huskede, hvordan han cyklede over Langebro med illegale blade i skoletasken) -
&
der har været mange gode, lange og grundige nekrologer; jeg blev glad for Simon Pasternaks korte, hurtige på Facebook:
"Så døde Tage Skou Hansen i morges. Han har betydet meget for mig, ikke
så meget som stilist – der var øer både i De nøgne træers natur og i den
så vidt jeg ved eneste likvideringsroman Dagstjernen – men han var og
er den mest intense beskriver af DK’s moralske landkort post45 –
uforfærdet, uden de almindelige fortielser, finder han de skjulte
forbindelser, fx mellem modstandsmanden og SS’eren, sabotøren og
stikkeren, han Vil forstå, han VIL huske og analysere. Specielt han Akselromaner brugte Christian Dorph
og jeg heftigt i vores Afgrundens rand – den er NØGLEN til Wivel-sagen
og hele den fortrængte historie fra besættelsen. En sjælden mand – et
etisk menneske og hvor mange er der af dem, fx forstod jeg aldrig helt
hvorfor han ikke bare fik Gerda i De nøgne træer. Noget med forpligtelse
eller noget … Men alt i alt: en af de sjældent gode …"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar