I WA-kommenaren i dag citerer jeg fra Alting, Poul Borums "anti-selvmordsbog"; jeg ville også gerne have citeret (i det mindste de to sidste linjer i) Borums klare, smukke, kloge mindedigt:
Michael
Der er så meget at erobre
- verden f.eks.
Der er så lidt at miste
- f.eks. sig selv
Inderst i flammerne
er der isnende øjne.
Det er så koldt at brænde.
der var så meget verden sagde til ham
at han ikke fik tid til at svare.
Nu er kroppen
eet med verdenskroppen,
alle splittelser lægt.
Nu kan vi kun høre ham
i vinde.
Nu kan vi kun se ham
i solen.
Verden har erobret een til sig.
Og er blevet mindre.
Han vidste hvor svært det var at leve.
Nu ved han hvor let det er at dø.
En anden ven, (denne dags fødselsdagsbarn) Klaus Høecks mindedigt:
SvarSlettil michael
der er en ømhed
som sårer hjertet mer end
et samuraisværd
en maskulin hen
givenhed mere grusom end
en rose i blomst
der er et liv som
ikke kun måles i år
men i kærlighed
i kortere glimt
men klarere så du sand
heden mer end vi
Det er smukt men fix lige sidste linje af PB
SvarSlet"en maskulin hen" - nå, det er der svenskerne har det fra
SvarSlet