lørdag den 7. november 2015

Fra Den kolde skulders anatomi

(BogForum-empiri)

Den kolde skulder chokopvarmet

Skulderejeren overraskes af pludselig opdukken i synsfelt lynhurtigt fulgt af blikkontakt og nik, som han (det er næsten altid en han) tvangsmæssigt svarer med et nik, som straks og skamfuldt fortrydes med hård bortskulen

Den kolder skulder som radiator

Skulderejeren ophæver i en snæver social sammenhæng, fx en provinsoplæsning, hvor både skulderejeren og skulderofferet optræder, skulderkulden, som af de øvrige tilstedeværende snildt kunne opfattes som civilisatorisk pinlig og primitiv, og hilser og konverserer formelt, inden han (det er næsten altid en han) sætter sig på en stol meget langt væk; ved næste sammenstød, modsat det første uplanlagt, fx i messe-baglokale, genoptages skulderkulden for fuld frysning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar