Nikolajsen nemlig, i hendes boganmeldelse nr. 2 i Information, der beundringsværdigt (især for en ondskabs-.debutant) koldt og klart og effektivt - og derfor desto hårdere (og sjovere) i sin sardonik - siger, hvad der skal siges om Jan Sonnergaards Frysende våde vejbaner (som jeg indrømmet er lettere obsessed med, fordi som sagt det er den første Sonnergaard-bog, jeg ikke anmelder, men som jeg så alligevel meget uklogt læste mig levende død på); her indgang og udgang:
"Bag så sjusket en bog som Frysende våde vejbaner står et forlag, der
ikke har levet op til sit ansvar. Udover at landets største forlag burde
gøre lidt mere ud af korrekturen, kunne Frysende våde vejbaner snildt
have været 200 sider kortere end de nuværende 384 sider. Det virker
decideret overflødigt, at de samme pointer fremføres (ny regel: max en
begrædelse af metrobyggeriet på Enghave Plads pr. samtidsroman), antydes
og understreges igen og igen, som når fulde mennesker ikke ved, at de
gentager sig selv. Plottet er hængt op på et tragisk dødsfald og en
hovedkulds forelskelse, men så meget sker der faktisk ikke i romanen. Og
det, der sker, sker som regel flere gange.
Frysende våde vejbaner har en del til fælles med Sonnergaards
debutnovellesamling Radiator fra 1997. Igen et portræt af en underklasse
med humanistiske universitetsuddannelser, der ikke kan bruges til andet
end at underbygge de mere eller mindre fordrukne refleksioner over
livets meningsløshed. Dynamikken mellem korte, kontante og ildevarslende
sætninger og længere rablende og fablende passager er også typisk for
forfatterskabet.
Men hvor (især)
debutnovellerne var skåret til, så virkemidlerne virkede, fortaber alle
optakterne til spænding i den her roman sig i beskrivelser af hvad som
helst, der måtte befinde sig i hovedpersonens synsfelt. Om romanen havde
været overbevisende i en kortere, gennemarbejdet version, ved jeg ikke."
Vs. endnu en endnu en slap litteraturredaktøranmeldelse i Berlingske, til dog kun (selvom det også er alt, alt for meget) 4 stjerner i Berlingske - afslutning:
"Så læs den endelig, den nye fra Sonnergaard, hvis ellers emnet ikke skræmmer. Det er præcis, ukunstlet prosa. Meget sort, meget underholdende. Som det virkelig sorte godt kan være det og ofte er det. Selv når det gør virkelig ondt."
Ukunsletheden (+ uendeligheden, jf. Lone N) er hele problemet; engang var Jan den mest speedet kunstfærdige prosaist af dem alle. Så læs den endelig IKKE, den nye fra Sonnergaard.
altså er Line = LineA eller hvad
SvarSlethttp://www.dba.dk/frysende-vaade-vejbaner-jan/id-1019339106/
SvarSlet