Er hobitter bandsættelige?

2 fodnoter til min kommentar i WA- Bøger i dag om det sikre, uspændende valg af Jeppe Brixvold som ny rektor på Forfatterskolen (fremfor Mette Moestrup og Merete Pryds Helle):

1.
Fra Brixvolds roman-"manifest" "En roman er en total verden" (vs. Mette Moestrups anti-patriarkalske manifest "Patriarkatet i litteraturen" i Søndags-Politiken) i Den Blå Port 92, 2015:

"Bolano, Joyce, Tolkien er de første der dukker op fordi jeg tænker det 20. århundrede. I Hvert fald to af dem har skabt deres helt eget rum i genren (mht. Joyce tænker jeg især på Finnegans Wake) fordi værkerne i den grad er optændte af deres poïesis, bliver til nærmest som levende organismer (selv om de andre poïesis-analogier også bør medtænkes, The Lord of the Rings kunne kalde på bybilledet, romanen som fællesskab). Jeg siger ikke at Bolano (2666) er en af de største romanforfattere i det 20. århundrede, jeg vil ikke ind i den slags bedømmelser, jeg forsøger at tænke: genren roman, hvem har skrevet den?
  To af de nævnte skriver i øvrigt romaner med klar politisk kant hvilket på ingen måde står i modsætning til bøgernes karakter af fiktion.
  I Skandinavien i dag kommer den mest tydeligt politiske eller ideologikritiske litteratur fra den smalle litteraturs højstatusmiljøer hvor den politiske eller ideologikritiske (feministiske, økokritiske mm. (! LB)) interesse ofte får form af eksplicit holdningstilkendegivelse: personlig markering glider i ét med æstetisk profilering, så ingen kan være i tvivl om i det mindste hvor forfatteren står. Mere kompleks ideologisk eller politisk undersøgelse er en mangel. det bliver tydeligt i sammenligning med en (på mange måder lavstatus-)fiktion som 2666, en roman der inde i sit virvar af handlinger og ofte ganske melodramatiske enkeltscener betjener sig af analysen. aanalyse betyder egentlig: opløsning, og 2666 skaber i sin femfløjede verden en konkret analyse af et uhyggeligt nærværende politisk problem, som enhver læser må bruge som det nu er muligt, man får ingen holdning foræret, og hvad skulle man også med dem."

2.
fra Ordbog over det Danske Sprog:

"Pulver-heks, en. (sv. pulverhäxa; jf. ænht. pulverhure som skældsord til en kvinde) vel egl.: heks, der tilbereder undergørende pulvere; troldkælling; klog kone; nu vist kun (jf. I. Heks 3 samt Pulverdaase 2; talespr.) som nedsæt. betegnelse for ell. skældsord til en gammel og grim ell. arrig, umedgørlig kvinde. Sort. (SamlDanskeVers.¹VI.191). Har hand da ladet fare sin Overtroe? Omgaaes hand da icke meer med de gamle Pulver-Hexer som tilforn? Holb.​UHH.II.8. den dievels Qvind, den bandsatte pulver Hex (fr. orig.: sorcière maudite, dvs.: om en koblerske). Kom Grønneg.​II.129. (tjeneren til pigen, der er ham utro:) “Bie Du kun, Din Pulverhex.” Skuesp.​VII.138. Heib.​Poet.​VI.325. nedenfor Trappen kom Skolens eneste kvindelige Lærer, Pulverheksen, Frk. Lassen. KNordent.​JL.II.33.   (l. br.) om dyr. To rigtige Pulverhekse var det (dvs.: køerne), som ikke engang Prygl bed paa. AndNx. PE.I.61."