Læser anmeldelsesbog og støder på denne ønskedrømmeagtige, skræmmende velskrevne passage:
"Han skulle nok ikke have trykket på den knap. Al min opsamlede smerte lagde jeg i slaget, og det hamrede ham mod den kraftige rude ud til fortovet (scenen udspiller sig på Københavns Hovedbibliotek LB). Braget blev reflekteret ind i lokalet med et sug. Heldigvis hold panserruden. jeg skulle ikke også have udgifter af svinet.
Han gled ned på gulvet og rev en yucca-plante med sig. Bordet på stålstilken væltede, de sortklædte ynglinge i lange forklæder og rene viskestykker over skuldrene styrtede til. Hans næse var brækket, det mærkede jeg da slaget kvaste benet, porøst i forvejen efter mange års kokainmisbrug. der var en halv time til receptionen. Armani-skjorten var gennemblødt. Jeg kastede et bundt papirservietter over hans blodtud. "Tag jer hellere af ham," sagde jeg og skred. Ingen vovede at holde mig tilbage. Nemo. Vreden var kommet, men den var kommet sent. Han havde skænder min gudinde.
På vej ned ad Købmagergade pustede jeg på mine ømme knoer og sugede blod af en skramme, mens jeg indvendigt jublede over katarsis, knytnæveslaget havde bragt mig. Det kan anbefales"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar