Hver dags Jørgen (ikke hverdags-)

Og i går stødte jeg direkte ind i Jørgen Leth, og han var træt (efter touren), men i godt humør, og vi snakkede om lunkne eks-munkemarxister og den strabadserende speak-tjans og poesiens situation og din nye bog og andre sager af vigtighed, og midt i det hele kom en flok unge mænd forbi, der flippede helt ud over Jørgen som virkelig lige her og nu og fik mig til at tage et billede af dem og Jørgen, og jeg tænkte formanende for mig selv, at de ikke var mindre eller mindre fine fans end mig, det er NØJAGTIG det samme vi er fans af, det generøse, overlegne, stilige nærvær, som manden også udviser overfor dem og mig, og venne-selfies blev han sgu ikke spurgt om af unge munkemarxister i 70'erne