mandag den 3. august 2015

Det originale økodigter-dis omsider

- fra Caspar Erics langdigt Nike (som udkommer næste uge og som I kan glæde jer til, så god (og ja, ja, ja) vigtig/vedkommende/bevægende (og, jep, SJOV) bog) - sportsmetafor in motion:

fordi jeg ikke føler mig forberedt
på hvordan jeg skal tackle verden
når/hvis den går under
og hvor det bliver
så fucking fryd for alle
dem af vores kunstnervenner
der kun er optagede
af klimabevidsthed
som strategi
der ska gøre dødsangsten
til en holdsport
hvor det stadigvæk handler
om at være bedre
hvilket diskvalificerer
så mange andre
der ikke lige har tid
og råd til at handle
økologisk
jeg mener rotterne
skal sgu nok overleve
og jorden skal nok gå under
det er ikke en planet vi skal redde
det er nogle udsatte mennesker
som ikke engang er med
i det vi (...)

2 kommentarer:

  1. Åh ja, skarpe linjer gule af poesi.

    SvarSlet
  2. klimabevidstheden vokser i moderne poesi. en ny paradoksal generation, der på en og samme tid er mineralforbrugere (jf. Boy Lindholm) og bevidste om den såkaldte undergang... hvad den så end indebærer... hva!?

    SvarSlet