side 75 - dér er jeg dybt uskuffet nået til! - i Hanne Viemoses Mado, vi er på Island:
Bagefter giver han middag på den røde resaturant på hjørnet af Hafnarstræti. Jeg får suppe og lammesteak og kaffe med chokolade. Goethe guffer i sig og bestiller to hundrede gram ekstra kød til sig selv.
Han drikker også vin.
Da han sætter mig af ved universitetet, ser jeg på uret, klokken er ni, der er gåët seks timer i stedet for de to, jeg havde tænkt mig at sætte af til hans selskab. Han lyser op i et smil, stavrer besværet rundt om bilen og finder værktøjskassen frem og så msører han ikke bare kæden på cyklen men også låsen og gearene og bremserne. han finder en lille skruetrækker frem og skruer på alle skruer, der er at finde på cyklen, ikke fordi de er løse, men bare for at være på den sikre side.
Han puster og stønner, opg det tager tre kvarter.
Til sidst prøvekører jeg cyklen på parkeringspladsen, mens han henrykt ser på. Så går jeg ind og tænder computeren, sætter Patti Smiths Horses på og skruer op, mens han kører ud for at finde en afgrund at sove ved.
- hun BØR chante MA-DO, MA-DO i Det Kgl. i aften!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar