Naboskrift

slutningen på fjerde del af Kristian Bang Foss' Inf-føljeton "Flyvedrømme"
SKREVET I MIN UMIDDELBARE NÆRHED i SIDSTE UGE
det snører sig sammen til et showdown for det samlede persongalleri:

"»Lad nu være med at drikke dig ned, før du har smagt min suppe. Han tog låget af boksen med skinkevand, men da han skulle til at hælde den i gryden, fumlede han og tabte den på bordet. Det skinkevand, der ikke blev suget ind i træet, løb ned gennem revnerne i bordet.
»Åh nej,« sagde Wladimir medlidende.Jerzy sagde ikke noget, han vendte sig om og gik hen hvor græsset begyndte og stod og stirrede ind mellem træerne.»Det går nok,« råbte Wladimir så. »Kom over og få en Kuemmerling til at skylle ærgrelsen ned med.« Jerzy kom gående tilbage.»Jeg skulle bare lige tælle til 10. For fanden, jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg har siddet hele dagen og tænkt på det skinkevand. Jeg er så klodset.« »Har du ikke en bouillonterning?« »Nej, ikke engang.« »Det har jeg heller ikke. Ved du hvad: Jeg giver noget mad på Cafeteriet. De har åbent endnu. Sluk for primussen og lad lortet stå, så rydder vi det op senere.« Jerzy lod sig overtale. Wladimir stak et par Kuemmerling i lommen, og de fulgtes ad hen mod Cafeteriet, hvis ruder lyste varmt i natten. Ude mod øst kunne de se det lange lys fra en bil blive kastet op i luften, idet bilen kørte op over den sidste bakke inden fjorden.
Det var Anker Vest, der sad i bilen. Da han anede fjorden foran sig i mørket, tænkte han, at det skulle blive godt med et stykke æblekage på cafeteriet, inden han nåede hjem. Det ville blive det sidste svinkeærinde med guldet, inden det skulle hjem i kælderen. Bare de nu havde åbent.
Gunnar og Torben var nået frem til Cafeteriet ved Fjorden først. Anders havde set skikkelserne nærme sig i mørket uden for ruderne, inden døren gik. Han havde ellers overvejet at lukke, men råbte så ud til Solvej, at nu kom der kunder.
»Endelig sker der noget,« sagde Solvej glad."

første brev + svar i Camille Clouds Brevkasse i WA Bøger
SKREVET I MIN UMIDDELBARE NÆRHED SIDSTE UGE!

Hej Camille

Jeg bliver distraheret og personforfulgt af mine kollegaer og har i det følgende nedskrevet nogle af de injurierende påstande, som jeg dagligt må lægge ører til: hvor ser du godt ud i dag/du ser træt ud/har du fået nye sko?/har du fået bleget tænder?/er det noget eksem?/du ser ramt ud/har du tabt dig?/har du taget på?/er du sløj?/du ser friskere ud end i går/man kan tydeligt se, at du har holdt ferie/har du været til frisør?/du ligner én, der har sovet over sig/du ser glad ud/du ser trist ud/du ligner én, der trænger til noget sex/du ser godt nok slidt ud/har du menstruation?/hold nu op, den bluse er sexet/må jeg lige fjerne det lange hår på din sweater?/er du sur?/er du o. k.? /er du nede?/er du oppe?/du ligner én, der er oppe på en nederen måde. Holder det aldrig op?!
Mvh. Gunvor Justesen

Kære Gunvor Justesen
Jo, du kan tro, det holder op :-) Vær dog taknemmelig for, at der overhovedet er nogen, der kigger på dig! Som den australske terapeutforfatter Penelope Whirlington siger: Et kritisk og fordømmende blik er bedre end intet blik.
CC.