En kusrsist stod i spisesalen i en pause og fortale en anden kursist, at Per Højholt i et radioprogram havde læst en sølvbryllupssang op, som han havde skrevet til en nabo.
HVAD! råbte jeg, I did not know that! Og jeg skal forestille at vide cirka alting om den ting, der er Højholts skriftsager.
Og han vidste ikke mere (bortset fra at han syntes, det var en fremragende, højskolesangtbogværdig sang, men selvfølgelig er det det), VED NOGEN MERE!!??
Ultralyd "Festtalen"
SvarSletDR 26 okt 2003
En animeret kollage om talegaver, sprogblomster, joviale stik og hjertelige jeremiader.
Familien og vennerne er samlet for at fejre ynglingen, der just er konfirmeret - eller blir hun 18? Han får en pris. Hun fylder 50 - holder jubilæum, eller er det mon sølvbryllup i forsamlingshuset? En slår på glasset, kinoorglet dæmpes, så rejser han sig op.
Nu tar Ultralyd til fest for at dyrke bordtalens ædle kunst. Peter Kristiansen har samlet en buket af de taler der holdes i anledning af dåb, konfirmation, fødselsdage, jubilæer, sølv- og guldbryllupper for at belyse den folkelige danske tradition kaldet "Festtalen".
Velkommen til bords.
Ultralydhar sendt "Festtalen" - et studie i dansk veltalenhed. De medvirkende var bl.a. Per Højholt, Ebbe Rohde, Kronprins Frederik, Dronning Margrethe, Jørgen Nash, Kjeld Petersen m.fl.
"jeg er en metafor lige nu
SvarSletog jeg skal gerne indrømme
at det morer mig ikke
det glæder mig meget
men det morer mig ikke
jeg vil godt vide hvad jeg betyder
men det ved jeg ikke
og da jeg ikke ved det så nødes jeg
til at begå den særlige form for selvmord
der betyder at tilføje sig selv betydning
så her står vi altså to mand
mig og min metafor
det er mig der taler
det er ham i hører
metaforer gør poesien dum
fri strålende og smuk og dum
metaforen åbner for historien
og dens fejltagelser
og lukker for arbejdet
med os selv i verden
og dækker for døden
ved at holde tingene på plads
længe efter at de har flyttet sig
eller er forsvundet i deres modsætninger"
Men hvordan er sølvbryllupssangen???
SvarSletPeter Adolphsen
SvarSletHar prøvet at kommentere på din blog, men ferielands-net tillader det ikke, så derfor her: Det var på P1, irgendwann i foråret år 2000. Det var en fremragende sang, selvfølgelig, autentisk rørende. Skrevet på Jens Vejmand, som jeg husker det. Den skal selvfølgelig fremfindes og publiceres.
Peter Adolphsen
SvarSletPermanden SANG sangen med rusten gammelmandsstemme (for det var jo en sang). Programmet var et ikke-litterært portrætinterview (og journalisten ret dum, som jeg husker det, men hvem fremstår ikke sådan ved siden af geniet?). Det var direkte cirka midt på dagen. Posten kom undervejs og journalisten bad ham vente med at kigge på den lille bunke, hvilket jeg, ved min højttaler, bandede noget over, da jeg netop dagen inden havde sendt ham den snarligt udkommende 'Små historier 2'. Hvis jeg ikke husker forkert så udkom den bog d. 23. maj 2000 (det skulle kunne præcisere arkivsøgningen lidt)