Ernst Jünger (fra Det eventyrlige hjerte, oversat af René Jean Jensen)
"TRISTRAM SHANDY - Berlin
Under kampene ved Bapaume gik jeg rundt med en håndterlig udgave af Tristram Shandy i min korttaske og havde den også med mig, da vi stod klar ved Favreuil. Da man lod os vente fra morgen til sen eftermiddag på højde med artilleristillingerne, blev det hurtigt ret kedeligt, selvom situationen ikke var ufarlig. Jeg begyndte altså at baldre, og bogens sammenvævede form, gennemtrængt af en mangfoldighed af lyskilder, indgik snart som en hemmelig andenstemme i clairobscur harmoni med de ydre omstændigheder. Efter mange afbrydelser og efter at jeg havde læst nogle kapitler, fik vi endelig ordre til at angribe; jeg stak bogen tilbage i tasken og lå allerede såret ved solnedgang.
På lazarettet tog jeg tråden op igen, som om alt det mellemliggende bare havde været en drøm eller hørte til bogens indhold, som et indskud af en særlig åndelig kraft. Jeg fik morfin og læste snart vågen, snart småblundende videre, så de mangeartede sjælelige tilstande opdelte tekstens tusinde æsker i endnu flere. Feberanfald, som blev bekæmpet med bourgogne og kodein, beskydninger og bombenedkastninger over landsbyen, som tilbagetoget allerede så småt begyndte at strømme igennem, og hvor man undertiden helt glemte os, øgede min forvirring yderligere, sådan at jeg i dag kun har en uklar erindring om en halvt sensibel, halvt utæmmet ophidselse fra de dage, hvor selv ikke et vulkanudbrud kunne have overrasket en længere, og hvor stakkels Yorick og skikkelige Onkel Toby var de mest velkendte af de skikkelser, der præsenterede sig.
Således trådte jeg under ærdige omstændigheder ind i shandyisternes hemmelige orden, som jeg er forblevet tro frem til i dag.
Per Højholt (fra PRAKSIS, 9: Det gentagnes musik)
Nattetanke
Med suk som et stort dyrs
skrider sneen på tagvinduet
og blotter i små sæt månen
som hvis jeg slukkede lampen
uforstyrret af mig kunne læse videre
i Tristram Shandy
og dermed nok få sig en latter
unge elskende aldrig udgrundede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar