onsdag den 17. juni 2015

Happen to be there - midt mellem Kirkebys damer og Gernes' røve

I DAG!

Udstillingen

udfoldet

Dato: 17. jun. 2015
Tidspunkt: 16:30 - 19:30
Pris: Pris 110 kr. / Unge under 27 år: 85 kr.

SMK og Politiken Live præsenterer 'Udstillingen udfoldet'.  Vær med, når vi folder udstillingen What's Happening? ud og få historien om tiden, hvor kunsten for alvor kom ud af guldrammen og blandede sig i samfundet.

SMK’s anmelderroste udstilling What’s Happening? om den danske eksperimenterende kunst 1965-1975 udfoldes denne aften i et live-arrangement. Vi sætter kunsten i  spil i forhold til det samfund, der omgav den.

Oplev blandt andet journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen, redaktør og litteraturanmelder Lars Bukdahl, journalist Camilla Stockmann og udstillingens kurator Birgitte Anderberg. I Caféen står aftenens menu på tre håndmadder og en bajer.

Bliv klogere på samfundsstrømningerne og utopierne, på litteraturen, på lyden af tiden og på, hvordan kunsten greb ind i samfundet i de skelsættende år, hvor både kunst og samfund ændrede sig radikalt.

Billetter købes gennem politikenbillet.dk
---

Program

Kl. 16.30-17.00: Velkomst

Kurator og forsker Birgitte Anderberg byder velkommen og introducerer udstillingen. Foregår på Scenen.

Kl. 17.00-17.30: Peter Øvig Knudsen om hippie-oprøret

Med udgangspunkt i sine Hippie-bøger fortæller forfatter og journalist Peter Øvig Knudsen om forholdet mellem kunstneriske eksperimenter i slut-tresserne og hippie-oprøret mod autoriteterne. Foregår på Scenen.

Kort pause

Kl. 17.45-18.15: Lyden af tiden

Om radioeksperimenter, kunstlyd og den tværæstetiske tidsånd ved Jan Stricker og Rasmus Cleve fra IDL – Institut for Dansk Lydarkæologi. Foregår på Scenen.

Kl. 18.15-18.45: Lars Bukdahl

Lars Bukdahl om "happeningvejledninger og andet avanceret spas i det hybride trafikkryds!” Foregår i udstillingen.

Kort pause

Kl. 19.00-19.30: Camilla Stockmann om Hesteofringen

Journalist ved Politiken Camilla Stockmann dykker ned i den kontroversielle historie om Bjørn Nørgaards Hesteofringen fra 1970. Foregår i SMK’s faste udstilling.

Hele aftenen: Lyn-omvisninger, film og håndmadder og en bajer

To af museets omvisere giver hen over hele aftenen korte introduktioner til centrale værker og problemstillinger i udstillingen What’s Happening?.
I Biografen viser vi filmen Frændeløs fra 1970. Frændeløs er en antologi af seks eksperimentalfilm af blandt andre Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen, Per Kirkeby og Jørgen Leth.

Har du brug for at stille sulten? I aftenens anledning står menuen i Caféen på tre håndmadder og en bajer.

Praktisk information

Billetter købes gennem politikenbillet.dk

Pris 110 DKR
Unge under 27 år: 85 DKR
Billetten inkluderer adgang til udstillingen What's Happening?.

Læs mere om udstillingen 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar