Jeg forsøger
foreløbig
uden held
at tolke
de stadig flere
ufærdigudpakkede
kufferter og
tasker på
lejlighedens gulv -
jeg kan godt
tælle dem:
der er hele 2,
fra hver sin rejse,
til New York,
til Ringkøbing -
men hver
eneste dag
bruger jeg
store kræfter
på ikke at
træde i dem,
hvilket,
tænker jeg,
ville være
helt i orden,
hvis jeg forstod
deres betydning*
og kunne
afrapportere
i digtet her,
der så ikke
havde nødig at
slutte lige så
åbent og ufærdigt
som foreløbigt
kun den
ene taske
og den
ene kuffert,
og på lørdag
tager vi S-toget
til Karlslunde ...
*måske det er
monumenter
faktisk for
kærligheden
og dens rede:
skyndsom
stedthed!
måske ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar