Mørkestrømmen syntes at mildnes nu, jeg kunne åbne øjnene igen og så flammebyens flækkede tårne og barakker under mig. Vi landede på en øde plads omringet af sorte tandstumpstårne. Tårnene var oplyst af en indre glød, en fælles puls af lys slog i dem. Torvet var øde, men fjerne skrig kunne høres fra alle retninger.
Min fører eller følgesvend fortalte mig på dette tidspunkt noget om, at torvet her var bygget til modtagelse af dignitarer og notabiliteter blandt de fortabte, men denne del af hans talestrøm lyttede jeg ikke opmærksomt til.
For i det øjeblik vi landede, og jeg lod mig glide ned fra det store lams ryg, bemærkede jeg, at lammet var blevet hårdt såret, ja, det havde helt og aldeles mistet sit højre bagben og haltede nu ynkeligt omkring på kun tre ben på brostenene, mens en sortnet og skummende stump af det fortærede ben spjættede i luften bag det. Det gik op for mig, at lammet i vores flugt måtte være blevet ramt af en dråbe af et havuhyres giftige spy, og at denne dråbe havde opædt dens ben.
*
Hvor
er det elendigt nu at få dette ostehjul at se som er udueligt til at
præsentere os for noget som helst vi kan tænke over. Hvor er det
ELENDIGT at kunne læse på Søren K Willemoes facebook profil at han mener
om Maja Lee Langvad at hun ’turnerer rundt med sin seksualitet’. Hvor
er det elendigt at det er tilstrækkelig journalistisk ambition for en
avisredaktion at ’få folk op af stolene’. Det er samme ambition som de
havde for playlisten på crazydaysi i kalundborg, som i øvrigt nu er
nedlagt så måske blev det alligevel for trist i længden at stå der på
byens bakketop og spille macho og sige kykkeliky
En gennemgang af 26 bøger skrevet af debutanter i 2014 og 15 bekræfter en række af Mette Høegs kritikpunkter.
**
**
Mindst
tre af de kvindelige forfattere, der optælles som "debutanter" i
artiklen her, har udgivet flere bøger (Olga Ravn, Amalie Smith,
Line-Maria Lång). En af dem har udgivet fem bøger over de sidste fem år
og bliver her regnet med som "debutant fra 2014-15". Den truende
rød/lyserøde del af lagkagen er pumpet kunstigt op for at understøtte en
lam pointe, og det havde været ganske nemt at pumpe det blå op på samme
måde ved at inkludere en håndfuld af de mænd, der også har udgivet
fire-fem bøger. Eller bare nogle af de mandlige debutanter, der faktisk
bliver overset i opgørelsen: det kunne være Thomas Rydahl, Søren Fauth,
Sigurd Buch Kristensen osv. Jeres statistik er ubrugelig, men I får
point for den subtile farveopdeling.
Martin Glaz Serup Gitte Broeng har skrevet 5 bøger!
- Bjarke Larsen Mht Gitte Broeng, Amalie Smith, Olga Ravn og Line-Maria Lång er der tale om ROMANdebutanter. Det burde vi selvfølgelig have gjort mere tydeligt opmærksom på.
Vi har også fravalgt alle krimi-forfattere.
Vi har ikke påstået, at listen er komplet. Kun at den er repræsentativ. Og det mener jeg ikke, disse indvendinger ændrer på.
Vores formål har udelukkende været at prøve at kvalificere debatten med at komme med lidt empiri. Hvorfor vi så skal skydes alle mulige skumle motiver i skoene. - Peter-Clement Woetmann Det store spørgsmål er også hvorfor debutanten tilskrives betydende magt i forhold til dansk skønlitteratur. Nå. Kan vi finde mere at hetze
- Iben Mondrup Men Bjarke, der optræder jo også forfattere i lagkagen, som debuterer med digtsamlinger??? Hvor er logikken i opgørelsen så?
- Johanne Thorup Dalgaard Kære Bjarke. Man kan ikke bare "påstå" at ens sample er repræsentativ. Man kan vælge at randomisere udvælgelsen af cases, og derved sikre repræsentativiteten i forhold til populationen. Eller man kan vælge en non-probabilitsitsk sample, hvor man argumenterer for, at netop den udvælgelsesmetode man gør brug af, fører til repræsentativitet. I det sidste tilfælde er man altid på lidt usikker grund fra et statistisk synspunkt. Udvælgelsesmetoden skal som minimum fremlægges klart og tydeligt og desuden skal dens måde at sikre repræsentativitet på godtgøres med logisk sammenhængende argumentation og overvejelser om hvilke begrænsninger og faldgruber, der gør sig gældende for den videre analyse af data på baggrund af metoden. Hvilket altså ikke inkluderer ens egen mavefornemmelse/påstand. Uanset hvad skal man definere sit analyseobjekt og sin population og fremlægge sin metode, så andre har mulighed for at efterprøve ens påstand. Ingen af delene gør sig gældende for jeres "statistik".
- Harald Voetmann Bjarke Larsen, ok. Men det er en statistisk, som er gennemhullet af fejl og derfor ubrugelig, det er dét, jeg er ude på at påpege, jeres motiver vil jeg gerne lade jer selv om. Men hvorfor er det f.eks. interessant for jer at inkludere romandebutanter men ikke inkludere spændingsromaner eller krimier? Det giver umiddelbart ingen mening at man tæller med, hvis man som sin bog nr fem skriver en roman, men ikke hvis man som sin bog nr et skriver en ambitiøs moppedreng af en krimi, som Thomas Rydahls Eremitten. Og lægger man de mange udeladelser af mandlige debutanter oveni, er det meget svært at se den mindste empiriske værdi i det her.
- Harald Voetmann og når jeg nævner Thomas Rydahls Eremitten, er det selvfølgelig også fordi den vandt Debutantprisen på BogForum. Hvor den altså godt kunne tælles med. I har formentlig selv kørt en historie, hvor TR står med stor check og titlen som årets debutant.
- Bjarke Larsen Vi har ikke taget krimierne med, fordi jeg ikke har fået indtryk af, at krimierne var til debat. Det er ligesom em anden genre.
Angående udeladelserne er det tilfældigt. Vi er også blevet gjort opmærksom på kvindeligr debutanter, der mangler. - Bjarke Larsen Der er jo ikke tale om en PhD afhandling, men et forsøg på efter bedste evne at tegne et billede af nogle tendenser og forsøge at berige den hidsige debat med lidt empiri.
Intet af der, der er blevet indvendt, ændrer ved de overordnede konklusioner. - Harald Voetmann Det ændrer på muligheden for overhovedet at drage en konklusion, når empirien og metoden ikke holder. Så kan I have formodninger i stedet.
- Harald Voetmann Hvis man skal tale om hvad der "dominerer" dansk litteratur, virker det da i øvrigt som en vild nok beslutning ikke at ville inddrage de genrer, der rent faktisk sælger mest og når ud til flest læsere.
- Bjarke Larsen Det er jeg helt uenig i. De mangler, der er nævnt, ændrer ikke på konklusionerne.
- Harald Voetmann Nej, men de ændrer på deres validitet.
Johanne Thorup Dalgaard http://en.wikipedia.org/wiki/Truthiness
Truthiness is a quality characterizing a "truth" that...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar