Lørdag nat (HAT fremhævet af mig)
Yahya Hassan siger til TV 2, at episoden startede, da han ankom til værtshuset Under Masken.
- Jeg kommer ret sent, mellem ét og to om natten. Jeg når at bestille
en øl, som jeg betaler for, men lige pludselig var min øl væk. Og da
jeg spørger hvorfor, siger de, de skal til at lukke. Jeg beder om at få
min øl i et plastikkrus, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre, siger
Yahya Hassan.
En politipatrulje kommer til stedet og beder om hans navn og CPR-nummer, forklarer han.
- Jeg giver dem min navn og mit CPR-nummer. Men så spørger de om min
adresse, og den er hemmelig, for det har Politiets Efterretningstjeneste
(PET) bestemt. Teknisk set er jeg hjemløs, og det er ret besværligt.
jeg kender ikke min officielle adresse, og jeg har ingen fast bopæl -
jeg pendler mellem flere adresser. Men jeg fortæller politifolkene det,
jeg kan fortælle dem, siger Yahya Hassan.
Han fortæller, at han forlader stedet efter at have oplyst det, han skulle.
- Jeg har frabedt mig politibeskyttelse, jeg vil ikke have politiet
rendende i røven. Og i og med, jeg havde fortalt politiet det, jeg kunne
og skulle, forbeholdt jeg mig retten til at forlade stedet, siger Yahya
Hassan.
Men senere på natten blev han omringet og overfaldet af en gruppe unge.
- Jeg blev omringet af en gruppe unge og overfaldet, men
forbipasserende i byen kom mig til undsætning. I den forbindelse tabte
jeg min HAT, fortæller Yahya Hassan.
Mens han ledte efter sin HAT stødte han på politiet igen ved Store Torv i det indre Aarhus.
- Der kommer to politipatruljer, fire politifolk i alt, og de giver
mig håndjern på, og det var meget voldsomt. Jeg tager min mobiltelefon
op for at dokumentere episoden, men min mobiltelefon bliver uberettiget
konfiskeret. De vred mine arme om til smertegrænsen og behandlede mig i
det hele taget meget hårdt mens jeg var i deres varetægt. Jeg følte, jeg
gik fra et overfald til et andet, siger Yahya Hassan.
Han bliver kørt på politistationen, men efter en halv time eller tre
kvarters tid bliver han løsladt igen - den mobiltelefon, som
politifolkene havde beslaglagt, får han igen, da han bliver løsladt.
- Der var ingen grund til, de skulle anholde mig, siger Yahya Hassan.
Søndag eftermiddag (HAT tydeligvis genfundet!?)
(dettektivfoto: Kaare Bergh)
*SUK*. Gu ve hvad Freud ville sige til det?
SvarSletI første udgave af min blogpost havde jeg fået kronologien vendt på hovedet, fordi jeg troede på hattens absolutte forsvinden - sådan her er det langt mere intrikat naturligvis: Hvor og hvornår genfandtes digterhatten?
SvarSlet