bortset LIGE fra, at forfatteren, som navnet antyder, er kvinde
MEN
romanen er mildt, men ikke insisterende velskrevet, stilen forsøger af alle kræfter at holde sig nøgtern og rationel
ingen fragmentering af fortællingen forsøges, bortset fra en række ikke-forvirrende flashbacks - tidens og rummets enhed overholdes strengt (bortset fra de flashbacks): i og lige udenfor et optagestudie, fra 10:15 til ca. 14:30 samme dag
romanen er en realistisk fiktion bygget på en virkelig, historisk begivenhed:
optagelserne til Frøken Klokken i 1939
intet privat og følelsesfuldt navlepilleri foretages fra forfatterens side:
hovedpersonerne er en ung telefonistinde, Frøken Klokken, og to midaldrende ingeniører (særdeles mandlig/maskulint erhverv), en Tidskontrollant og en Telefoningeniør - de har meget lidt til fælles (bortset fra telefonistindens køn og ingeniørernes alder) med forfatteren, født 1973, cand. mag i litteraturhistorie og billedanalyse
altså: 2 mænd vs. 1 kvinde (hvad angår bipersonerne er forholdet cirka det samme, en tredjedel kvinder, to tredjdedele mænd) - og mændene taler hver for sig langt mere end kvinden gør
vi får meget lidt at vide om personernes privatliv og opvækst
locationen er mandlig/maskulint:
teleteknikvirksomheden L.M. Ericsson i Stochholm
stoffet/emnet er mandligt/maskulint:
telefoni, mekanik, ingeniørkunst - masser af strengt leksikalsk info om disse sager formidles
kønsrollerne er præ-Mad Men-traditionelle, underdanighed/timiditet vs. patronisering/galanteri, og problematiseres aldrig eksplicit af fortæller eller personer - ingen muslimer eller ikke-hvide eller jøder eller (vedkendt) homoseksuelle eller handicappede eller dværge eller adoptanter eller repræsentanter for andre minoritetsgrupper medvirker
- lad en ekspres-air mail med bogen indeni afgå sporenstregs til Californien, så hun trygt læsende kan falde lidt ned, scholaren
Jeg vil gerne bede om facitlisten til den ordentlige og ikke-ødelæggende litteratur. Så jeg kan undgå den ... M Høyrup, gravko.com/blog
SvarSlet