(ankommer den næste måneds tid)
Gitte Broeng: Frøken Klokken (roman)
Signe Gjessing: Blaffende rum nænnende alt (poesi)
Ursula Andkjær Olsen: Udgående fartøj (poesi)
(og selvfølgelig glæder jeg mig SINDSSYGT til Harald Voetmanns himmel & helvede-roman Syner og fristelser, men her er titlen helt bevidst nøgternt underspillet (det er den jo på en måde også hos Broeng, det er bare sådan en fantastisk og selvfølgelig titel på (og HOVEDPERSON i) en ROMAN) - Liv Sejrbo Lidegaards debutsamling Fælleden er ganske givet værd at vente på også, men sikke dog en flad titel altså (= et uformeligt, kikset 70'er-Gy-tidsskrift jo rent faktisk)
jeg er venner med Liv. og det gider jeg ikke komme ud over.
SvarSletmen altså, jeg synes da det lyder som den bedste titel på en digtsamling - FÆLLEDEN (konkret og ukonkret og nøgtern og poetisk) siden 'Mudret Sol' af Glenn Christian.
Og jeg synes også, helt officielt, men jeg giver også en fuck for titler løsrevet fra deres tekst anyway, at de 3 titelløfter du næver Lars er løfter om noget der lyder superduper anstillet og lækkert finurligt:
Signes, eller vent ALLESAMMEN, synes jeg lyder meget bedre med bagvendt ordstilling, bedre men stadigt kedeligt og mysterie agtigt. Altså hvad er det i øvrigt med mysterie-titler i dansk litteratur. Jeg synes det er en ting. Pludseligt får jeg det som om, at det er derfor at jeg bedre kan lide amerikansk poesi/litteratur.
Her er til gengæld 3 gode titler, som også er 3 gode bøger, der bliver bedre af titlerne, og som titlerne bliver bedre af, som jeg bare lige skimmede da jeg for 1 minut siden kiggede på min bogreol:
1. Jeg har planlagt at dagdrømme (Rene Jean Jensen)
2. Yahya Hassan (Yahya Hassan)
3.Allermest undrer det mig at vi kan glemme (Lars Frost)
og her tænker jeg jo så, altså, at FÆLLEDEN, lyder ret meget som en titel på noget der sagtens kunne være med i top 5 på den liste.
hejhej
Tror godt jeg forstår din pointe, Caspar, jeg er bare ikke enig. God idé til top 5 med bøger der bliver bedre af titlerne og omvendt (og enig i, at det sker i de 3 nævnte tilfælde), og måske sker det også med Fælleden, det kan jeg sagtens forestille mig (rent subjektivt er ordet mig bare imod, blødt-d-grimt, og så associerer jeg til det fæle tidsskrift). Men jeg var så ikke ude i absolut titellistemageri - jeg var ude i at 3 digtere, som jeg går meget ind for, har titler på deres kommende bøger (som jeg som SÅDAN glæder mig til) som I SIG SELV har poetisk værdi/energi, hvilket sætter ekstra glød i min glæden sig. Jeg er helt sikker på at bøgernes indeni vil oprette elektriske mellemværender med titlerne (for jeg tror, jeg kender digterne ret) nøjagtig ligesom titlerne din liste, og jeg kan slet slet ikke være med på din (vel ikke engang patroniserende men decideret) nedladende "superduper anstillet og lækkert finurligt"-karakteristik. Ja, Signes titel er autonomt "poetisk", men også helt genuint personligt/prægtigt poetisk (men du har åbenbart (fået) et problem med markeret poetiskhed som sådan (undtagen i Frosts og René Jeans sirligt nonchalante udgaver åbenbart), synd for dig! jf. Marianne Larsens umulige titler de sidste 15 år, som jeg ELSKER), Ursulas er skævt men fyndigt (citeret) altmodisch og Gittes helt readymade-konkret, eftersom Frk. Klokken jo altså blev kaldt Frk. Klokken. Jeg har så mange DK-yndlingstitler, både helt kølige (6512) og helt overspændte (En græssende glæde til dit indre), men all time-favorit er nok For en person med verbale pupiller, hvilket den bog er og bliver, og jeg er ikke sikker på, personen er fundet endnu.
SvarSletMere end altmodisch er Udgående fartøj måske bare en MARITIM titel:
SvarSletI. Ud-gaaende, et. (ænyd. d. s.; jf. I. Indgaaende; især sømandsudtryk)
1) i forb. som for udgaaende, som udtr. for udsejling af havn, fjord, hjemligt farvand; især i forb. som være for udgaaende, om skib (sømand): paa vej ud af havn osv.; ogs. om tog, flyvemaskine olgn. Hvor mange ligne ikke den Søemand, som ligger for udgaaende og nøler i Land.
jeg indrømmer gerne at jeg blevet revet med af en stemning ift. 'det super duper anstillede' - fordi det pludseligt også lyder som om jeg tænker at så BLIVER bøgerne sådan. Og det tror jeg jo ikke, men jeg er, ja, super duper uenig i din titelsmagsdom. Og jeg synes jo også at titlerne er dårlige på 3 forskellige måder.
SvarSletFrk. Klokken: selvom det er det konkrete navn, så minder det mig stadig om Murder She Wrote eller sådan noget. (og det går kun på titlen, men den synes jeg bare er sådan kedelig)
ift. Signes titel og digtning, så ja er jeg uenig i hendes poetik på mange punkter, tror jeg nok, men jeg respekterer den også.
Jeg synes fx ikke at Ud i det U-løse er dårlig. Jeg tror det jeg mente var: Titlen framer altså den poesi Signe skriver henimod, altså som et løfte om, noget der skal være mere mystisk og finurligt og med vilje komplekst, end jeg tænker det behøver at være, og DERFOR stiller det sig an. På den anden side kan jeg godt lide den manøvre: fordi det er det kompromisløst. Men, og jeg snakker altså bare om titlerne og ikke personer eller tekster, så synes jeg også at det kompromisløse potentielt kan slå over i det arrogante. Lige nu tænker jeg at et "et" i begyndelsen af titlen villet have ændret meget for mig.
Det gælder også Ursula Andkjærs titel. Jeg synes bare det er irritererende med titler der er anråbende. Det minder mig om 'Der kommer tog'. Jeg synes bare igen at titlen ville være bedre med et "et" eller i pluralis. nok mest det sidste.
Og Lars jeg har faktisk 4 numre af tidsskriftet Fælleden herhjemme, og det synes jeg er meget fedt, måske, eller især, fordi jeg 'ikke var der' dengang.
Nånå, men al den snak om titler. Jeg glæder mig til alle 3 bøger. Jeg synes bare ikke det er 'titelløfter' på en god måde. Jeg synes mere bare det er 'gode forfattere skal lave nogle bøger'-løfter, og når du så samtidigt går på en af de eneste titler der kommer, som jeg faktisk synes er en god titel, jamen så ved jeg snart ikke.
Og 6512 er iøvrigt også min yndlingstitel nogensinde. Jeg ville ønske jeg kunne opleve nogen læse den bog i 6512 - eller downloade den til deres mainframes eller whatever.
kh
Iøvrigt har jeg 0 problem med markeret poetiskhed. Men jeg har da et problem med en bestemt type af poetiskhed. Det handler bare ikke om at den er markeret. Det handler om at den måske selv finder sig poetisk, og at dette skulle være godt. At det poetiske skulle være et gode, som man hermed bidrager til og skal have belønning ros for. (Altså den bidragende handling, og ikke det man bidrager med). Det har jeg et kæmpe problem med. Og så tror jeg også jeg har et problem med kunst, alle slags ja, der gerne vil være, og anser sig selv som, kunst, og at dette skulle have noget med kompleksitet at gøre. Det mener jeg meget passioneret, bl.a. fordi jeg føler det er noget følelses-fascisme som ikke bare har med kunsten eller internettet at gøre, men med den måde mennesker omgås hinanden. Men