Der var ikke så meget at snakke om.
Det grå lys som nu arbejdede sig ind over badeværelsets gule, fik temperaturen til at falde på en harsk måde. Der var bedre under dynen, der var også bedre i den krop, hun efterhånden fik bygget op, mens hun drejede nøglen om for at åbne døren til gangen. Låsen skrumlede og gav sig med en usmurt jamren, mens hun drejede nøglen rundt, der var lyde i huset, som hun hørte og ikke-hørte, men lige nu sad nøglen i hende selv, og hun fandt det egentlig komisk, at hun låste døren, når hun skulle tisse, før et eneste menneske i huset var vågen, og ingen ville forstyrre hende. Men det var tanker, der åbnedes for, mens det net af sødme, der var karakteristisk for hende, foldede sig ud og svøbte sig om hende og løb ind alle vegne, hvor hverdagsnøglen lukkede op med sin tunge skrumlen og halvdagen forvandlede sig til rigtig dag.
- prosa findes slet ikke, der findes poesi i forskellige formater og opsætninger, alt andet er ligegyldigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar