Dit raseri er forgæves: om råddenskab æder de døde
eller de brændes, er uden betydning; naturen kan rumme
alt i sin favn og ligene skaber selv deres ophør.
Cæsar, hvis ilden i dag ikke brænder de faldne soldater
så vil de brænde med jorden, med havets strømmende vande.
Verden afventer et ligbål, der end ikke skelner imellem
knogler og stjerner. Hvor end din sjæl bliver kaldet af skæbnen,
vil disse vente på dig: du vil ikke nå højere himle,
dødsrigets nat vil aldrig give dig sødere hvile.
Døden er hinsides skæbnen og jorden kan rumme sit afkom,
himlen er dække for dem, der ikke kan hvile i urner.
* HV om Lucan:
Lucan var en del af kredsen omkring kejser Nero, sammen med bl.a. Petronius. Han var i øvrigt Senecas nevø. Han skrev det episke digt, som hedder De bello civile, men også kaldes Pharsalia. Det handler om krigen mellem Cæsar og Pompeius. Han tog del i en mislykket sammensværgelse mod Nero og blev tvunget til at begå selvmord i 65. Han har i lange perioder været lige så populær læsning som Vergil eller Horats.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar