Digte til dronningen

Hold fastere omkring mig
Med Deres runde Arme;
Hold fast, imens Deres Hjerte
Endnu har Blod og Varme. 

Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.

*
 
(uddrag)

Jeg er Deres barndoms gade,
jeg er Deres væsens rod
jeg er den bankende rytme
i alt hvad De længes mod.

Jeg er Deres mors grå hænder,
og Deres fars bekymrede sind,
og jeg er de tidlige drømmes
lette, tågede, spind.

Jeg gav Dem den store alvor,
en dag De var vildt forladt,
og jeg dryssed lidt vemod i sindet,
en drivende regnvejrsnat.

Jeg slog Dem engang til jorden
for at gøre Deres hjerte hårdt,
men jeg rejste Dem varligt op igen
og tørrede tårerne bort. 

*

Bider blødt Deres nøgne ryg bag fisken
der forsvinder mellem hænderne
og bliver borte
som en flimrende skygge
i sit kolde land
finder Dem
et sted i halvmørket
under huden over skulderbladene
eller skjult bag nakken
ser kroppene dreje
langs farven grøn
mærker Deres køn
og lytter til mine æg
når vandet stiger i mig
hvert sekund kan det ske
at nye fiskestimer danser gennem skamhår