Bristefærdig på falderebet (pinligt savndigt)

Jeg ville stille
noget metaforisk/
allegorisk op
med kirsebærtræet
derude, der er
blegere og
mere flosset
end selv
Socialdemokratiet
- OG MIT HJERTE
(sammenligner
jeg mit hjerte
med
Socialdemokratiet?
MÅSKE!
mine forældre var
medlemmer,
min mor kunne
aldrig sige nej
til den lille,
stritørede gartner,
der indsamlede
kontingenter)
efter i dag 14 dage
alene, hvilket
giver 15 dage
i morgen,
selvom AFTALEN
var 14 dage,
damn
tidsforskelle,
indfør
global tids-
lighed!
og hey, Blur
synger om
kirsebærtræer,
i deres sang
"Pyongyang",
men så crasher
billedplaner,
Nordkorea
er ideologisk
det MODSATTE
vel af
Socialdemokratiet
(okay, dagpenge-
regler kan
godt ligne),
men hvis vi siger,
USA = Nordkorea,
fordi JEG
dags dato 
hader USA
som et andet
Nordkorea,
som nemlig
din kiste af glas,
før den får vinger,
før du får dit kys
+ det sidste ord
(fuck synsvinkel-
kludder!):
Kid the mausoleum's fallen
And the perfect avenues
Will seem empty without you
And the pink light
That bathes the great leaders is fading
By the time your sun is rising there
Out here it's turning blue
The silver rocket's coming
And the cherry trees of Pyongyang
I'm leaving