-->
Min yndlingsfornærmelse er nødtørftigt fiktiviseret og gemt
inde i novellen ”Hej, Anni” fra samlingen Det
svage køn, 1989, ud over fornærmelsen klart en mellembog - hovedpersonen er
den smarte Anni ”der er så meget fart på”:
”Anni har måske været på Krasnapolski og fået et glimt af øjeblikkets modekritiker, der ved han er uimodståelig forfra, men falder helt igennem i profil, fordi han ligner Andersine And på en prik og har kronisk hold i nakken, fordi han gør sig umage for altid at vende den rigtige side til.”
”Anni har måske været på Krasnapolski og fået et glimt af øjeblikkets modekritiker, der ved han er uimodståelig forfra, men falder helt igennem i profil, fordi han ligner Andersine And på en prik og har kronisk hold i nakken, fordi han gør sig umage for altid at vende den rigtige side til.”
Hvem kan ikke se ham
for sig? Det ekstraonde er kønningen, ikke Anders, men Andersine.
okay, så hvem er det, var det, som er og var så tegneserieagtig, den andersinede dag på Kraz' eren?
SvarSletVi, de jordede, nægter solidarisk at svare på den slags spørgsmål
SvarSletTænkte det nok! Heh
Slet