JEG DØMMER STIME! Nu har Kristeligt Dagblad hyret Martin Gregersen, der i nogle år har ageret akademisk pr nr. 7 (de skrev bl.a. forfatterskolebog sammen) med Tobias Skiveren, hyret af Jyllands-Posten. Hans første bog er en svær én, svenske Jenny Tunedals Kapitel 1, som to andre af de unge hyringer, Mikkel Krause Frantzen i Politiken og Linea Maja Ernst i WA (og Victor Ovesen på litteraturnu - og jubeloldingen Jørgen Johansen i Berlingske) allerede bravt og oprigtigt har knækket deres halse på - det kommer lidt til at ligne en kritisk kvind/manddomsprøve, og ikke mindre kvalificeret ruller Martin G sit anmelderhoved mod de komplekse kegler - her begyndelsen på hans lovende begyndelse:
Svenske Jenny Tunedals lyrik har knaster, men er oftest vellykket
Er
det muligt at skrive om livets store eksistentialer uden at forfalde
til floskler og almindeligheder? Kan det overhovedet lade sig gøre at
frembringe tekster om ensomhed, længsel, død og kærlighed uden at
forsumpe i poesibogens banaliteter?Svarene
på disse spørgsmål er meget ofte benægtende. Ikke desto mindre har den
svenske digter Jenny Tunedal dristet sig til at behandle netop sådanne
emner i sin anden udgivelse, "Kapitel et", der oprindelig udkom i 2008.
Og resultatet er faktisk for det meste vellykket."Kapitel
et" kan kaldes en poetisk afhandling, der fra forskellige vinkler og
med forskellige udtryksformer (digtets, prosaens, dagbogens, brevets,
filosofiens) forsøger at indkredse aspekter ved ensomheden; dens
årsager, virkninger og beslægtede tilstande. Men modsat den akademiske
afhandling, leder man i dette værk heldigvis forgæves, hvis man er på
udkig efter et konkret svar, en klar definition. Teksterne er langt fra
forklarende og argumenterende, for, som det meget rammende lyder,
"Ensomhed undviger definitive definitioner".
hvis jeg skal knække nogen hals skal det være på en flaske
SvarSlet