Bladrer et par sider tilbage i Grøndahls bog og så står der sgufandeme, midt i det kontinuerlige vællingeagtige ævl om hvad som helst:
Må jeg som indskud spørge, om andre har bemærket, at Grundtvigs skæg på en prik minder om skægmoden hos de landsbymullaher, der i de varme lande slår piger ihjel, hvis de gerne vil i skole? Jeg er med på, at der naturligvis blot er tale om et uheldigt sammentræf. det er jo netop oplysning frisind til forskel mellem Pakistans madrasser og Askov, hvor malkepigerne lærte at ranke ryggen. Blot må jeg benytte lejligheden til at lufte en æstetisk idiosynkrasi. Jeg er nemlig ovebrevist om, at man ikke barberer overlæben og lader stå til for resten uden at have en krakilsk, pedantisk side suppleret med en uerkendt, subaggressiv forfængelighed.
Beskrivelsen passer i øvrigt ret godt på Ørnsbo!? Hans pedantiske og krakilske vanvid er der kommet ganske meget vild litteratur ud af.
SvarSletSandt nok ! Men hvad Højholt angår er den jo helt off - og Ørnsbos krakilshed er netop en anit-mullah-krakilskhed
SvarSlet