Rapanden Rasmus
fra Rinkenæs* Sogn
kørte en tur
i sin enspændervogn*.
Hesten for vognen
blev træt af at gå.
Først gik den baglæns
så gik den i stå.
Rasmus tog selen
om halsen og fløj.
Hesten sad bagved
i vognen og røg.
Men ih, hvor de glo'de
i Rinkenæs Sogn,
da Rasmus kom flyv'ne
med hyphest og vogn!
Enkel form, 4 korte strofer på hver fire linjer, rimer ABCB - enkelt sprog, 6 hovedsætninger, én hovedsætning med ledsætning, korte, enkle ord, bortset fra fra det lange, gamle ord enspændervogn og den eksotisk provinsielle lokation Rinkenæs, to børnesproglige dyrekælenavne, rapand, hyphest, mundtligt præg i afsnupningerne glo'de og flyvne, kraftigt bogstavrimende første linjer, ligesom i ABC'en (kunne derfor godt fungere som r-vers dér) enkle enstavelses-rim, sogn/vogn, gå/stå, fløj/røg, atter sogn/vogn, hvilket giver en formel cirkelstruktur, der gås og derpå flyves i ring, i og derpå over Rinkenæs Sogn, som vi ikke forlader. Dyrefabel/fantastik: And med navn rider i en vogn trukket af en hest (uden navn, ligesom Pippis hest), hesten bliver træt af at gå, anden trækker flyvende hesten i stedet for. Billedet/visionen, jf. de gloende Rinkenæsborgere, af en and der flyvende trækker en vogn hvor der sidder en (rygende) hest ER digtets pointe og clou, jf fjerde strofes tableau-karakter (understreget af rim-gentagelse) og det afsluttende udråbstegn! Koncentreret fortællende build-up til og (eftersom kausaliteten jo ikke gør de enkelte begivenheder mindre absurde: pseudo)rimeliggørelse af vision: 1. strofe: and + vogn, 2. strofe: Træt hest går i stå, 3. strofe: Rasmus tager selen på og flyver, 4. Rasmus flyver med hyphest og vogn! Alligevel giver børnerimet sig - TYPISK HALFDAN - tid og plads til 2 overflødige / surreelle stykker info: 1. I fjerde strofe går hesten "baglæns", før den går i stå, det naturlige ville være "langsomt", "baglæns" ville være naturligt, hvis det var op af bakke, og det er det muligvis, men det får vi (pga akkurat ordknapheden) ikke at vide, derfor kommer det umiddelbart til at lyde skørt, som om træthed rent faktisk resulterer i at gå baglæns. 2. Hesten sidder bagved og ryger, rent og purt overflods-mærkeligt, som om det ikke var nok med en and, der kører OG flyver med hestevogn - til gengæld får vi ikke at vide om det er cigaret, cigar eller pibe (for tidligt til joint), anden ryger, og det kan vi så spekulere evigt over.
- jeg skal af sted til Hovedbanegården - skriver analysen færdig (tror ikke jeg mangler SÅ meget) når jeg kommer hjem, wish me luck!
- tilbage igen: det gik sgu fint, synes jeg! dejligt at sidde og morthefucking TEKSTANALYSERE, men uhyggeligt pinligt ikke bare at skulle synge - JEG KAN IKKE SYNGE - "Rapanden" for den åbne skærm, men gøre det vuggende arm i arm med Puk Elgaard og Kaya Brüel! Det kan IKKE ses på YouTube!
TYPISK HALFDAN er også lokationsbestemmelsen, Rinkenæs Sogn (hvor en mindesten for digtet (!)) blev indviet på fødselsdagen i torsdags) og dyrenavngivningen.
Det er alt i alt et nonsensisk revolutionært digt: I forvejen er mennesket smidt ud af magtrelationen, af Rasmus, der simpelthen må have stjålet vogn og hest, forestiller man sig, men Rasmus har jo så bare overtaget menneskets rolle som herre over hesten og styrende vognen (rapanden rapper, hesten hyppes der med), hesten protesterer ikke, den bliver bare træt, går baglæns og i stå, det modsatte af revolution, men hvor et menneske ville råbe af hesten, piske den eller i det mindste trække i dens seletøj, så opløser Rasmus i en radikal gestus magtrelationen og bytter plads med hesten, der nydelses-excessivt får/tager sig noget at ryge på, klassisk karnevalistisk (med Bataille-link), og ophøjer den forbytning ved at FLYVE med vognen i stedet for bare at trække den nede på jorden, i en overANDelig kraftanstrengelse, der også bliver en æstetisk triumf, som den benovet beglos af Rinkenæssmåborgerne.
Det nåede jeg ikke altsammen at sige i morgenfjernsynet ...
*En-spænder, en. [ˈe·n(ˌ)sbæn(')ər] flt. -e. (ænyd. d. s. og enspændi(n)ger, enspænding, ordonnans, kurér; ligesom sv. enspännare efter ty. einspänner (ældre einspännig, mnt. einspennich); af ty. spann, (for-)spand, spannen, spænde; egl.: som ikke er i spand med andre; jf. Tospænder)
1) (nu især talespr.) hest, som er vant til at gaa alene for vogn, plov osv.; enspænderhest. VSO. MO. hvis Du vil følge med om paa Holtinggaard, saa bliver vor Enspænder straks sat for, og saa kjører vi sammen derover. JakKnu.G. 196. hesten er vant til at gaa enspænder┆køre med enspænder, (spøg.) nøjes med een snaps, kun have eet barn olgn. D&H. jf. Feilb.
2) vogn, der er beregnet til ell. forspændt med een hest; enspænderkøretøj. det (gik) afsted i en Eenspænder, fem Personer indeni, tre udenpaa. HCAnd.XII.205. Goldschm.VT.29. kokette Enspændere med Plads til to, højst tre Personer. Esm.I.69.
3) (foræld.) om ryttere, der enkeltvis tjente kongen, især som budbringere: kurér (se HistTidsskr.4R.V.385). Moth.E57. TroelsL. I.102. ONielsen.HjermogGindingHerreder. (1895).212.
4) (overf. brug af bet. 1) person, der ikke egner sig til samarbejde med andre. JakKnu.LU.239. Kold var en udpræget Enspænder, hvis hele Ydmyghed var vendt mod Himlen, mens han tillidsfuldt værdsatte sig selv som en enestaaende Kraft blandt sine Medmennesker. HBegtr.JK.26. sa.DF.III.39. Pol.23/41911.3.
*
Rinkenæs
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Rinkenæs | |
|---|---|
 |
|
| Rinkenæs Kirke | |
| Overblik | |
| Land: |  Danmark |
| Region: | Region Syddanmark |
| Kommune: | Sønderborg Kommune |
| Sogn: | Rinkenæs Sogn |
| Postnr.: | 6300 Gråsten |
| Demografi | |
| Rinkenæs by: | 1.223[1](2014) |
| Kommunen: | 75.264[1](2014) |
| - Areal: | 496,57 km² |
| Tidszone: | UTC +1 |
| Hjemmeside: | www.sonderborg.dk |
| Oversigtskort | |
 
Rinkenæs
Rinkenæs´ beliggenhed
|
|
Rinkenæs (tysk: Rinkenis) er en mindre by i Sønderjylland med 1.223 indbyggere (2014)[1], beliggende i Rinkenæs Sogn på nordsiden af Flensborg Fjord. Byen ligger i Sønderborg Kommune og tilhører Region Syddanmark.
Hvis man kører via Fjordvejen, der går fra Kruså til Rinkenæs, kommer man igennem et naturrigt område.
- 'sin enspændervogn' så er den altså ikke stjålet! :-) Sjovt med det skilt i Rinkenæs - hvorfor har jeg ikke tænkt på, at vi her i Lillerød burde have et med Lillegut - især fordi de ikke kan finde ud af at lave et offentligt toilet her! Hvor mange stednavne har Halfdan boltret sig i - det kan ikke være småting - så der kan blive skilte landet rundt! Hans svigerinde boede i Lillerød, har altid tænkt at det var derfor Lillegut skulle stedfæstes her...Er det for at få bogstavrimet, at Rinkenæs dukker op eller kendte han nogen etc.
SvarSletHan kan da sagtens mene, at den nu er hans, Rasmus, selvom han har stjålet vognen - og jeg siger bare, at i en realistisk læsning, kan den blive nødt til at være stjålet, eftersom ænder ikke ejer eller ejede hestevogne, sidst jeg tjekkede.
SvarSlet- jeg kender ikke til Rinkenæs-tilknytning - formoder bare, at han havde mødt navnet, kunne lide det poetisk, og så , ja, bogstavrimede det perfekt på rapand og Rasmus
tænker også der er en markering af ensomhed i enspænder - som placeringen af den rygende hest på den flyvende vogn MÅSKE ændrer på ...
SvarSletFor øvrigt kom Martin Spang Olsen, søn af Ib, med den interessante oplysning i morgenfjernsynet, at ABC'en rent faktisk - som man/jeg umiddelbart oplever det (som nævnt i min WA-artikel) - blev skabt i en fart (det var fordi han selv fandt sine tegninger sjuskede, at han i en senere udgave "forbedrede" dem, hvilket han selvfølgelig ikke skulle have gjort; Halfdan forbedrede heldigvis ikke sine vers, de er og bliver (lige så) perfekt øjeblikkelige)
SvarSlet:-) - hvis rapanden kan køre enspændervogn, kan jeg ikke se problemet med at han skulle eje den, når Halfdan nu siger det - at han er tyv, tror jeg ikke på! 'Realistisk læsning' - ja så er det hele noget vrøvl. Tror min første læsning af Halfdan var Foskas samlehefte 'Anders And og hans venner'. - der kommer man vist ikke langt med 'realistisk læsning' - det prøvede jeg i hvert fald ikke på - morede mig godt nok alligevel med hans ekvilibristiske sprogspring! Meget pædagogisk udgivelse med en selvstændig engelsk paralleltekst af Aage Salling. Har nogen mere detaljeret fortalt historien om det hefte?
SvarSlet