men det eneste (først du og så) jeg fik lyst til at copy-paste i dagens meningskakafoni; Lucia Odoom, der svarer på en sympatisk, inderligt skrupforvirret blogpost af Rolf Sparre Johansson:
Dejligt
ærligt skrevet. Jeg undrer mig over 16-årige Rolf for var det ikke
først efter tårnene faldt at Bush sagde enten er I med os eller Imod
os? 14 årige Lucia forbandt USA med Beverly Hills og afroamerikanere før
d. 11 september. Og så ved jeg ikke jeg
er så enig med mine mange facebookvenner i at samfundets reaktion er
særligt bekymrende, samfundet er alle mulige mennesker og politikere og
overbevisninger, der er ret uenige, og i lørdags blev det at være uenige
pludseligt noget vi fundementalt skal være bange for. Noget man kan
blive dræbt på grund af, herhjemme. Så ser jeg masser af facebookvenner
der beklager racismen, men jeg kan ikke se hvorfor den skulle være
særligt meget større nu eller blive det i fremtiden, pga det her. I
Vestafrika frygter jeg for min familie, for at Boko Haram begynder at
hærge i Ghana og ødelægge de mange religioners fine tradition for
sameksistens. I London frygter jeg flere bomber i metroen, som mine
brødre og min far sidder i hver morgen.Jeg ved ikke om jeg synes det er
racisme at folk i afrika er bange for de vrede unge mænd, der splitter
kontinentet yderligere. Men hvis vi oplever det her i Danmark, så
begynder mine venner at tale om racisme, først og fremmest. Mennesker,
der ikke kan lide det de ikke kender vil altid findes, men jeg er
egentligt ikke særligt bange for racister, dem har jeg lært at tale med
og leve med, jeg kan ikke leve med mennesker der vil dræbe andre pga.
deres holdninger og deres religion. Jeg kan ikke få lov at tale med dem
eller lytte på dem, fordi deres våben og deres vrede taler for dem. Jeg
har virkeligt haft svært ved at skrive det her, fordi det må lyde
sindsygt i andres øre. Men nu kender jeg racismen ret godt, den er
subtil og kompleks og mangesidig..den er hverdag og svær at slukke i et
hvidt homogent samfund som vores og også alle mulige andre steder i
verden. Jeg ved ikke om racismen er min største frygt lige nu. Ærligt
talt...jeg føler også foragt.. jeg føler også ensomhed.. jeg prøver at
læse hvad alle tænker og føler for at komme ud af den.. jeg har det
fucked.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar