Ung anmelderhyring 2 (Schadeekko)

Ting sker løbende!

Jyllands-Posten har fra universitetet hentet en ny, yngre anmelder,Tobias Skiveren, der med fin flaksende præcision debuterer i dag med en 4-stjernet anmeldelse (temmelig låst link) af Martin Snoer Raaschous debutsamling Blå himmel hver dag, her er anmeldelsens første halvdel:

At læse Martin Snoer Raaschous debutdigte er lidt som at læse digteren Jens August Schade. Bare sjovere.
Sådan havde jeg i første omgang tænkt mig, at denne anmeldelse af "Blå himmel hver dag" skulle lægge ud. Her efter sidste side kan jeg imidlertid godt se, at sammenligningen ikke helt holder.Det er ikke, fordi Schade ikke giver ekko i teksterne.Ligesom den lyse digter skriver Raaschou derudad i en ungdommelig, ligefrem og humoristisk tone og med opmærksomhedsfeltet udvidet til både hverdagen, naturen og universet. I det ene øjeblik hører vi om brødbagningens lune glæder, i næste nu om altings forbundethed.Med afsæt i en art buddhistisk (øko) holisme springer Raaschou således ubesværet fra selv det mindste til det største: fra ubetydelige detaljer ved vinduets lysindfald til kosmiske refleksioner over livets betydning. Frelst eller højrøvet bliver det imidlertid aldrig: »Livet er som en pil en skytte har skudt efter en krage/ som sidder et sted derude og har en go griner på/ over to myrer som går og bærer på et lille stykke ost/ prøv at se det samarbejde.«.
Når henvisningen til Schade alligevel ikke er helt dækkende, skyldes det, at Raaschous skrift i virkeligheden ikke er så let-legende og kosmisk, som den tager sig ud ved første øjekast.For jo længere man kommer i læsningen, des mere alvorlig og intim virker stemningen. Digtene får erindringens karakter. De bliver inderlige og tænksomme.