Blandt de anmeldere på litteraturnu.dk (og ikke litteratur.nu - undskyld!), jeg i min WA-kommentar om (manglen på) Ung Kritik nævnte som lovende var Solveig Daugaard, som dels viser sig ikke at være under 30, men kun under 40, hvilket jo ikke er et problem i sig selv selvfølgelig, men en fejl i forhold til kommentarens snævre ungdomsfokus og dels samme dag faktisk blev snuppet som anmelder til Information, hvor hun leverede en god, svalt skarp anmeldelse af (af mig ulæste) Sabine Erbillors debutroman Debil tur-retur, som hun (i lighed med anmelderne i WA Bøger (Nanna G (ikke red. Johs. Baun som skrevet står) og Politiken (Lilian MR)) sammenligner ufordelagtigt med det (i WA-interview) vedkendte forbillede Erlend Loe (Loe har har, med undtagelse af (som nævnt af Nanna) Lone Aburas (Stine Pilgaard er IKKE Loe-inspireret), haft en UHELDIG (= uselvstændig, næsegrus epigonisk) indflydelse på dansk (debut)prosa):
Der kunne ligge et forsøg på en parodi i udstillingen af den naive,
selvoptagne drengemand, som Loe forbliver loyal over for, men
spørgsmålet er, om det giver ret megen mening, når originalen er både
sjovere, bedre skrevet og mere indsigtsfuld.
Den
småpinlige, lidt for langtrukne træden vande i det retningsløse
brakvand mellem teenager og voksen har ellers virket for andre
romandebuterende i de senere år. På lignende baggrund har for eksempel
Lone Aburas og Stine Pilgaard konstrueret rimelig charmerende, seminaive
eller -sarkastiske fortællere, som danner ramme om vellykkede
miniudviklingsromaner fra de halvunges Hverdagsdanmark. Men
i dette tilfælde er det svært at tro på Eskilds stemme, og hans
forvirring bliver aldrig hverken rigtig morsom, charmerende eller
vedkommende.
Det
er prisværdigt, når forfattere vælger at løfte blikket fra egen navle
og skabe fortællere, som ikke ligner dem selv - men leger man for
eksempel lidt med navnelighed mellem fortæller og forfatter eller
tillader sammenfald i køn, alder og ydre livssituation, får man ofte et
mål af troværdighed forærende - og måske derfor har mange af de mere
vellykkede debuter i denne genre en snert af autofiktion.
Til forskel herfra har Erbillor kastet sig over en mandlig fortæller, som er demonstrativt blottet for både selvindsigt og empat (...)
- og i Politiken bringer denne søndag første anmedlelse signeret deres nye anmelder, (ligesom (og derfor ikke nævnt i min kommentar) Informations glimrende Mikkel Frantzen) 30-årige Kizaja Ulrikke Routhe-Mortensen, af genudgivelsen af Brobys Blod (som jeg selv anmeldte i WA Bøger), og den og hun er heller ikke halvt ringe.
NOGET OG NOGEN SKER KRITISK - TAK FOR DET!
Det er godt
SvarSletjeg forstår ikke dette nye system og skriver mærkelige ting på blogs fordi jeg er på google?
SvarSlethahahha det virker
SvarSletsry (lusker opløftet, nedbøjet bort)
SvarSlet