Katrine har fået stjernemagt

og hun bruger den uden takt, nøjagtigt som hun har agt - min yndlingsfilmanmelder Katrine Hornstrup Yde er blevet ansat på Politiken (hvor hun jo altså også MEGET, MEGET GERNE må anmelde bøger, Jes Stein!) og i dag anmelder hun til nøjagtigt 2 HJERTER (hvornår får danske film, der ikke er børnefilm produceret af Ragner Grasten eller komedier starring Mick Øgendahl, nogensinde under tre?) noget så nationalt fornemt som den nye Susanne Bier-film, og sikke veloplagt og omhyggeligt hun radbrækker den, her er mit yndlingsafsnit:

Nikolaj Lie Kaas er i rollen som den psykopatbrutale heroinjunkie Tristan et genuint røvhul med røvhul på. Han tvinger en heroinkanyle i sin kærestes lår for at forhindre hende i at give deres søn mælkeerstatning. Og når det ser ud, som om hans barn ligger livløs på lokumsgulvet, så beholder han smøgen i kæften. Der er aldrig en sprække ind til Tristan, intet, der afslører andet end sociopatisk følelsesafstumpning. Og Lie Kaas kan tydeligvis hverken lide eller forstå den taberskurk, han spiller. Portrættet bliver uempatisk og dermed ligegyldigt.
Over for denne brøleabe med hanekam står Lykke May Andersen som Tristans kæreste, Sanne. Hendes eksistens er skrabet ned til sit absolutte minimum under Tristans hjemlige voldsregime, hvor hvert tiltag til livsvilje pandes ned med kampesten. Men med det lidt, rollen Sanne så har, giver Lykke May, især når hun er alene på lærredet, filmens mest rørende, fordi papirtyndt skrøbelige, præstation.
Filmens øvrige casting er som en syret drøm, man får efter at have bingewatchet danske film; sådan en drøm, hvor hver eneste dagligdansker pludselig har transmogriffet sig om til en meget kendt dansk skuespiller. Så er det Thomas Bo Larsen, der er bartender på den stripjoint, hvor Simon fulder sig. Så er det sgu da Charlotte Sachs Bostrup, der pludselig sidder i landsretten og slår med sin dommerhammer. Og er det ikke Søs Egelind i alvorlig mine som Andreas' kriminalkommissær? Jo, og Bodil Jørgensen i den hvide kittel på hospitalets obduktionsafdeling? Jo. »Hej Bodil Jørgensen! Hvordan døde barnet?«. Selv før man er vågnet fra den slags drøm, ved man, at den ikke er rigtig. Men det ved Susanne Bier bare ikke.