Jeg har købt 5 små troldebørn til jer

for dyre penge, fordi det er originaludgaven fra 1948, som er afsættet for Halfdans børnerimraptus gennem 50'erne, der afsluttes med Pumpegris, 1959 - bogen blev genudgivet i 1985 med nye tegninger af Ib Spang Olsen, der også illustrerede originalen og er grangiveligt stadig i prent og kan bestilles hos boghandleren (hvilket jeg havde overset, men jeg fortryder ikke købet, det er med sit stive omslag, sine crazy krattede trolde (langt fra Spang Olsens senere senere trygge, umiskendelige krøllethed (som jeg OGSÅ elsker) og sin status som raptusaffyringsrampe en absolut magisk bog). Teksten skriver jeg bare af:

Der boede fem smaa troldebørn
i Mageløse skov.
De lo og sang den hele dag
og var saa fuld af sjov.
- Fem smaa troldebørn.

Men troldemor og troldefar
gik roligt arm i arm
løb fem smaa troldeunger rundt
og laved mægtig larm.
- Fem smaa troldebørn.

De klatrede i træerne
og skreg og raabte op
og kurede paa halen ned
fra bakkens høje top
- Aah, hvor det kildede.

Og ingen kom og skældte ud
og raabte: IKKE MAA!
For fem smaa lodne trolde
havde ingen bukser paa.
- Det var behageligt!

Og der var ingen vicevært
som klaged over støj,
og troldemor og troldefar
ku sagtens taale spøg.
- De holdt af ungerne.

De laved et orkester,
som var efter deres sind.
Den første slog paa tromme
paa sit eget maveskind
Bom - bommelom - bombom.

Den anden skar en fløjte
med en masse huller i.
Og blæsten foer igennem den
og laved melodi
Dy - dydely - dydy.

Den tredje slog sin harpe an
med meget fint gehør.
Men harpen var et spindelvæv
saa den var noget skør.
Ding - dingeling - dingding.

Den fjerde spilled paa trompet,
han var en lystig svend,
saahan tog bare næsen af
og blæste lyd i den.
Bu - budelu - dudu.

Den femte lille trold slog takt
med halens lille dusk
og sang saa det ku høres
af den aller mindste busk.
Hej - tralla - dumdej.

Ja, det var et orkester.
Du kan tro at det var flot.
To trolde spilled træskovals
og resten spilled hot.
Dideli og tamtamtam.

Saa gik de gennem skoven
og der mødte de en mand.
- - -
ham aad de op med hud og haar
og skylled ned med vand.
Rent køligt kildevand.

Den ene spiste armene.
Den anden spiste ben.
Den tredje spiste kroppen,
han var en forslugen en.
Næh, hvor han smaskede.

Den fjerde spiste hovedet
med hat og stor cigar.
Den femte spiste ingenting -
for hun var vegetar.
Hun fik en gulerod.

Da det var ved at blive mørkt
gik fem smaa trolde hjem
for de var meget søvnige
og trætte alle fem.
Aah, hvor de gabede.

De gik i seng. Den ene trold
var glad og veltilpas.
De andre var saa daarlige
og maatte gaa paa das -
hele den lange nat.

For manden de havde spist
i straalende humør
han havde drukket brændevin
og øl og stærk likør.
Det sved i maverne.

De fire lodne trolde
maatte ud og kaste op.
Først kom et ben, saa kom en arm,
saa hovede og krop.
Ih, hvor det lettede.

Saa løftede de mandens krop
og satte arme paa
og hovede og begge ben
saa manden kunde gaa.
Han saa mærkværdig ud.

Den fem smaa trolde lo
saa de var ved at dø af grin.
Forhovedet sad omvendt paa,
men ellers var han fin.
Aah, hvor de mored sig.

Men nu maa manden altid gaa
med hovedet forkert,
saa det er ikke mærkelig
at han er lidt genert.
Folk kigger efter ham.

Og møder du en lille mand
med hodet omvendt i,
saa kan du være sikker paa
at det er trolderi.
Trip - trap - trolderi.

For troldene gaar stadig rundt
i Mageløse skov
og spiller hot og træskovals
og har det mægtig sjov.
Fem smaa troldebørn.

Naar fem smaa troldebørn sover
under himlens stjernehvælv
gaar troldemor og troldefar
og nynner for sig selv:
Han fik hodet omvendt paa.