Fødselsdagstriptykon til Ib Michael der fylder 70 i dag

FØRSTE DEL

Tærsk, et ell. (jy., jf. dog JHSmidth. Ords.166) en ell. (alm.) pl. [tɐ̤r̥sg] ell. (i bet. 2 næsten kun) [tæsg] (jf. skrivemaaden Tæsk. JHSmidth.​Ords.166. PFaber.​SK.36 (  Flæsk). Wied.​Silh.197. MKlitgaard.​MS. 153. sml. UnivBl.​I.373. CReimer.​NB.384. Feilb. LollO.). flt. d. s. (til tærske)
1) (dial.) slag (vel egl. med en plejl). a fik saadan en Far (dvs.: færd, et “tag”) paa Nis (dvs.: nissen) i Dag og smak ham en helvedes Tærsk (AOlrE.NG.295: et helvedes tærsk) med min Greb. Thiele.​II.271. Feilb.
2) (dagl.) som pl.: slag som afstraffelse; klø; prygl; bank. (ofte i forb. faa, give, skulle have tærsk). Hvor du skulde hâe Tæsk. JH Smidth.​Ords.166. Tærsk skal Du ha'. Drachm. STL.130. han (skulde) faa de Tærsk, han aabenbart trængte haardt til. Pont.​D.135. Han var ikke bedre værd end at jeg tog og gav ham nogle gode Tærsk. JørgenNiels. D.68.   (jf. tærske 3.2 slutn.) overf., især om militært nederlag. *paa den hede Kampens Dag | Grev Welf fik Tærsk og maatte flye. Winth.​III.273. Venderne . . vræler altid, naar de gaar paa – og naar de faar Tærsk, de har Hærskrig i begge Ender. Gravl.​DD.95.   et lag (se Lag 2.2), en (om)gang (Ugeskr.fRetsv.1946.A.44. Pol.³⁰/₁₂ 1947.7.sp.4) tærsk. tørre tærsk, se tør. der vanker tærsk, se vanke.
 

ANDEN DEL 

Trusel ell. (nu mindre br.) Trussel, en. [ˈtr̥us(ə)l] (tidligere udtalt m. lang vokal, jf. APhS.VI.139 samt flt. truesler. Holb. Heltind.​II.148.155.267. sa.​Ep.​I.286. sml. ogs. MO.). (især tidligere ogs. skrevet Trudsel. jf. VSO. MO.). best. f. trus(s)elen, truslen; flt. trusler ell. (nu næppe br.) trus(s)eler (Moth.​T193. Holb.​Stu.​I.9. Schousbølle.​Saxo. 22. Bagges.​Ep.103). (ænyd. tru(g)sel, trudsel (ChrPed.​II.107), trutzel, glda. trusel (Brandt. RD.I.130), thrugsell (Mariagerleg.442), no. trusel; til true; jf. Hødsel, Skræmsel samt Tru) vbs. til true.
1) til true 1: tilkendegivelse (i lader, opførsel ell. (især) i ord) af, at man (eventuelt, i givet fald) agter at volde en fortræd, skade, overlast, modvirke en olgn.; ofte (nu især i flt.) med mere konkr. bet., om truende ord, ytring(er). den, som var overvældet enten med Skændsord, eller Trusel. DL.6–12–6. Vi maae ikke lade os skrække af Trudseler. Holb.​Hex.​II.2. *Trudsler uden Magt | . . fortiene . . Foragt. Ew.​(1914).I.190. *Vær ej for Trusel ræd! Grundtv.​SS.III.439. *deres onde Trudsler | Kan ei mit Mod forskrække. Aarestr.​SS.II. 79. han har ikke Magt til at udføre sin Trusel. Mau.​I.211. han kunde intet opnaa hverken ved bøn eller trusler ┆ tom trusel, se II. tom 4.3. gøre alvor af en trusel: (han) gjorde . . virkelig Alvor af sin frygtelige Trudsel. AntNiels.​FL.III.124. Pont.​DD.127 (se u. Alvor 1.2). spøg. (jf. u. true 1.4): Solen (gjorde) Alvor af sin Trussel og forsvandt. Tretow-Loof.​Paa Jagt i Rumænien.​(1904).76. bruge (Moth.​T193. Schousbølle.​Saxo.324), udøse (Holb.​Heltind.​II.267) ell. (nu navnlig) fremsætte (Ugeskr.fRetsv. 1886.833. SorøAmtstid.⁶/₉1946.1.sp.1), udslynge (D&H.), udstøde (Levin. Pol.¹⁰/₁₁ 1939.4.sp.4), (frem)komme med (Ugeskr. fRetsv.1893.1266) trusler ((i)mod en).   m. angivelse af det, hvormed der trues, tilknyttet v. hj. af præp. (ofte (og i forb. m. præp. af nu kun) styret af præp. under). jeg kunde nok ladet blive med de Trusler af Næsestyver. Holb.​Philos.​III.8. under Trusel af haarde Hudflettelser, befalede han ham at sidde oppe hele Natten. Oehl.​XXV.86. ved Trussel af Band kunde (han ikke) lade sig bevæge til at sende (sin hustru) fra sig. Nordlyset.​XI.(1829).311. Ludv. trudsler med Retten (dvs.: proces). Holb.​Masc.​II.8. Bagges.​Ep.103. under Trussel med Band. Danm RigHist.​II.49. under Trusel med Pistoler tvang (røveren) de tilstedeværende tre Personer til at staa med oprakte Arme med Front mod Væggen. Ugeskr.fRetsv.1946.A.865. Vold eller . . Trusel om Vold. LovNr.126 ¹⁵/₄1930.§260,1. (han var) blevet sat til at hyppe Kartoffelstykket under Trusel om Prygl, hvis det ikke var færdigt før Skoletid. Branner.​OL.75.   i ordspr. og talem. (se ogs. Mau.​II.453f.). ingen dør af trusler olgn. (Moth.​T194. Brøndum-Nielsen. Da. Ordsprog. (1942).247) ell. trusel slaar ingen mand ihjel (Moth.​T194. vAph.​(1772).III. jf. Mau.10518). den, som dør af trusel, skal begraves paa en mødding (ell. i en rendesten), se Mødding 1, Rendesten 1.2; se ogs. u. Rendeskide. naa naa og ja ja (ell. saa saa) er fattig mands trusel, se II. naa 2.3.


3. DEL
 
II. tom, adj. [tωm'] (æda. tom (toom), sv. no. tom, oldn. tómr, oeng. eng. (dial.) toom, osax. tomi, fri for; af uvis oprindelse; jf. Thomas 4, tømme) som er uden (er (næsten helt) blottet for) det naturlige, normale ell. (i det givne tilfælde) ventede indhold ell. tilbehør (mods. fuld); spec. (med angivelse af det manglende) i forb. m. præp.: tom paa (Rask.​Br.​I.160. Lemb. D.124; jf. fattig paa u. fattig 2) ell. (nu alm.) for (se især u. bet. 2 og 4.1-3) ell.   fra (se u. bet. 4.2) noget. (...)
4) overf.: uden egentligt, væsentligt, værdifuldt indhold; indholdsløs; spec. (med bibet. af falskhed, falsk skin olgn.): betydningsløs; intetsigende; værdiløs; forfængelig (1); ogs. (jf. indholdstom; m. præp. paa ell. (alm.) for): blottet for noget nærmere angivet (væsentligt, værdifuldt).